Forbudte ord

Jeg går dagligt ind i en dør. Eller rammer muren. For jeg glemmer gang på gang, at der er noget, som jeg bare ikke må sige. For så stritter Alfred. Og skælder mig ud. Det sker når jeg siger, at nu skal han snart ned til taxien/stoppe med at spille iPad/i seng…
"Ih, mor – du ved godt, at du ikke skal sige snart. Jeg kan ikke li' det ord. Du skal bare sige, når det er tid."
Og det er jo godt, at han på høflig vis kan henstille til andet ordvalg fra min side, men jeg er så glemsom… Prøver at huske det.

En overgang var det ordet fòr, som direkte gjorde ondt på Alfred. Det kom pludseligt, og jeg var lige ved at tro at det bare var en fiks idé – men jeg kunne se, at den var god nok. Han fik ondt i hovedet af ordet, forklarede han. Og hvorfor skulle han lyve om det? Hvad ville han få ud af det?
Så jeg undlod at sige fòr – hvilket heldigvis er nemt. Men så skulle vi købe støvler og damen i butikken formastede sig til at sige ordet. Jeg lod som om jeg ikke bemærkede det, men så hev Alfred hende roligt i ærmet og sagde sødt:
"Jeg kan altså ikke li' det ord – fòr. Det er lissom… Jeg får sådan ondt i hovedet af det."
Det havde hun vist ikke hørt før, så jeg bemærkede bare kort, at Alfred er autist og derfor sensitiv med visse ting. Og så roste jeg Alfred for så fint at forklare damen hvordan han havde det.

Forleden spurgte jeg om det der ord for det varme lag i støvlerne stadig gav hovedpine. Så smagte han lige efter – og nej, fòr er på den godkendte liste.

Det er snart for så vidt også. Her er det mere brugen af ordet. Og forståeligt nok, når jeg tænker efter. For det er jo skrigende ukonkret. Snart? Hvornår er det? 2 minutter? Til jul? Hvad? Og prøv lige at sige ordet for dig selv. Snart. Det lyder heller ikke særligt pænt, vel?
Jeg lover at stoppe med at sige snart – snart. Har du forbudte ord?

6 thoughts

  1. Bertil har vist ingen ord-fobier, men selv kan jeg næsten ikke klare, hvis folk siger en “rundtenom”. Det gør næsten ondt at skrive. Det lyder så dumt. Hvorfor ikke bare sige en ’skive’?

    Jeg er heller ikke vild med ordet ‘ofte’. Det kan jeg dog acceptere, jeg kan bare ikke forstå hvorfor man ikke bare siger ‘tit’.

    Jeg KAN heller ikke lade vær med at rette folk der siger ‘halvanden kilomet’. Og jeg mener det kan fysisk ikke lade sig gøre, at jeg ikke retter det. Jeg har virkelig prøvet i visse situationer.

    Ja, det er sgu nok en af mine brikker.

  2. Har har vi ikke nogen ord, vi ikke må sige. Tværtimod har vi en hel masse ord, som Aksel elsker lyden af og griner højt når vi siger. Bl.a. “tape”. Han aner ikke hvad det betyder, men han synes det lyder sjovt, når det siges og kan gentage det i en uendelighed.

  3. Jeg kan godt følge Alfred – jeg har det selv sådan, med visse ord. F.eks. hader jeg, når folk siger “2 sekunder”, for der kan gå meget mere end blot 2 sekunder, før det egetlige tidspunkt er der.
    Jeg har det også svært med, når nogle siger “sur og tvær”. Det der tvær, det er bare ikke godt!

  4. Av hvor kan/kunne jeg kun give Alfred ret- snart er skide irreterende 😉 eller ordet måske. Alle de der små ukonkrete ord som vi mennesker bruger hele tiden. Jeg tror Alfred har det lige som mig måske – des mere konkret, jo rarere? 🙂 knus og kram.

Skriv et svar