Skoleferien er begyndt og vi kan se tilbage på det forgangne skoleår og sådan betragte det med lidt distance. Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvad mon var direkte forfærdeligt?
I år har jeg været så heldig at være i kontakt med Mette, som er mor til Gustav, der går i den nyopstartede NEST-klasse på Katrinebjergskolen. Hun har fortalt om skolestarten og givet en status ved juletid. Men hvordan mon resten af skoleåret er gået? Det har Mette skrevet om her:
Første skoleår i NEST-klassen
“Så er Gustavs første skoleår i NEST-klassen snart slut, og sommerferien står for døren.
Jeg vil derfor lige skrive en lille opfølgning på, hvordan det er gået siden sidste indlæg.
I sidste indlæg beskrev jeg, hvor begejstret Gustav var for at gå i skole, og at han aldrig beklagede sig over at skulle afsted. Han er fortsat glad for at gå i skole, dog har vi siden påskeferien oplevet, at hans interesse måske er mindsket lidt, og han taler knapt så positiv omkring det at skulle i skole. Det er dog ikke sådan, at han ikke vil afsted, men han har bare ikke den samme gejst.
Hvad denne ændring beror på er ikke nemt at vide. Det kan jo simpelthen bare være at nyhedsværdien har lagt sig, og at realiteterne er ved at gå op for ham. Han er begyndt at nævne børnehavetiden igen og savner tydeligvis friheden til at lege, når han har lyst.
Jeg kan ikke undgå at være lidt bekymret for, hvordan det bliver i fremtiden, når kravene i undervisningen lige så stille øges. Allerede fra næste skoleår er der ikke længere legetime sidst på dagen. Disse timer inddrages til fagundervisning, og skoledagen slutter kl.13.30. Samtidig kommer der nye fag på skemaet og formentlig flere opgaver.
Men er der noget, jeg har lært gennem årene, så er det, at jeg skal prøve at lade være med at bekymre mig unødvendigt (selvom det er mega svært). Som regel løser tingene sig med tiden, og forhåbentlig hjælper 7 ugers ferie på, at interessen for skolen indfinder sig igen.
Som beskrevet i sidste indlæg jeg skrev, så er Gustav ikke ret begejstret for at skulle lave opgaver i skolen, og han har en tendens til at “gå i panik”, når der skal laves opgaver i timen.
Denne ændrede interesse for skolen kunne således til dels også skyldes, at han ikke altid kan overskue timerne og opgaverne.
Tilbagemeldingen fra klasselærerne er dog, at de fortsat oplever en glad dreng, som umiddelbart trives godt i klassen, og at Gustav faktisk er blevet bedre til at arbejde med opgaverne. Flere forældre har også kommenteret, at Gustav altid virker utrolig glad, når de ser ham. Hjemme oplever vi da heller ikke, at hans adfærd som sådan er ændret. Han er fortsat en glad og nysgerrig dreng.
Da Gustav i det daglige er ret velfungerende, glemmer jeg indimellem, at de gode perioder pludselig bliver udskiftet med mere udfordrende perioder, og jeg bliver altid lige overrasket og frustreret over det. Heldigvis oplever vi langt flere gode end dårlige perioder. Måske I kan nikke genkendende til dette?
Gustav har ofte svært ved at fortælle, når noget går ham på, og hvis vi som forældre spørger ind til det, er svaret oftest “Ej, det skal vi ikke snakke om lige nu!”
Jeg har flere gange forsøgt at spørge ind til, om der er noget galt, om der er nogen der driller ham eller lignende. Han har et par gange givet udtryk for, at der er nogle af de større drenge, der indimellem er trælse, men vil ikke tale yderligere om det. I sidste uge åbnede han dog pludselig lidt mere op og fortæller om en bestemt dreng, som han føler sig generet af. Det går ham tydeligvis på, så jeg spørger, om det er okay, at jeg siger det til klasselærerne, og det indvilliger han faktisk i. Det var rigtig rart at opleve, at han åbnede lidt op, så jeg kunne vise ham, at han kan få hjælp til de ting, der er svære ved at tale om tingene.
Der har på det sidste været et par episoder, hvor Gustav sammen med andre børn har talt grimt til pædagogerne i SFO’en, hvilket egentlig ikke ligner ham, da han ikke taler sådan hjemme. De mener da også, at det primært skyldes tillært adfærd fra de større drenge på legepladsen.
Vi har tidligere oplevet, at Gustav i selskab med jævnaldrende børn, især drenge, prøver at kopiere uhensigtmæssig adfærd for at “passe ind”, typisk ved at tale grimt. Det er helt tydeligt, at Gustav ved at sige/gøre noget “frækt” forsøger at opnå de andre børns accept ved at få dem til at grine, til trods for at Gustav egentlig godt ved, at det ikke er i orden. Det kan være meget svært at bryde hans dårlige adfærd i sådanne situationer, da hele hans opmærksomhed virker fokuseret på de andre børns reaktioner fremfor de voksnes formaninger. Man kan som voksen derfor godt føle sig temmelig magtesløs, og det er svært ikke at blive provokeret.
Gustav bliver da også ked af det, når man bagefter italesætter den upassende adfærd. Det er tydeligt, at han er splittet i følelsen af gerne at ville passe ind, og så bevidstheden om at det ikke er god opførelse. Det er derfor noget vi gør meget ud af at tale om hjemme, at det ikke er nødvendigt at være “klassens klovn” for at blive accepteret af de andre børn.
Indimellem synes jeg, det er svært at vide, hvad der skyldes “normal” 7-årig adfærd, og hvad der skyldes autisme. Jeg prøver dog virkelig at lære ham, at han er god nok som han er, og at det er godt at kunne sige fra.
Når det er sagt, så går det nu ellers meget godt!
De har i klassen haft emne om krible-krable dyr, hvor de blandt andet skulle på tur for at finde insekter. I sådanne situationer er Gustav meget interesseret og fortæller gerne om, hvad de har lavet i skolen.
Gustav har fundet en rigtig god ven i Emma som også har autisme. De er rigtig gode til at finde på lege sammen og er nærmest uadskillelige i skolen og i SFO’en. Det er rigtig skønt at opleve at deres venskab og den forståelse, de har for hinandens særegenheder.
Indimellem laver de dog også ballade, og igen bliver Gustav nok lidt revet med i ønsket om at “passe ind”.
Når det er nyt for alle
Da NEST-projektet er helt nyt for alle, kan man godt mærke, at der er nogle ting, der ikke altid lige er taget højde for, så som fx. sommerferie og SFO for børnene med autisme.
Her oplever man dog som forældre, at skolen er lydhør og lytter til de bekymringer, man som forældre har, og handler på dette efterfølgende. På forældreinitiativ blev der planlagt et møde med lederen af SFO’en, hvilket har resulteret i, at der nu er en fin oversigt over, hvilke pædagoger, der er tilstede i hvilke uger, og hvem der er ansvarlige for dagens forskellige opgaver. Det eneste der kan være lidt frustrerende er at informationerne ofte kommer lidt sent.
Da der efter sommerferien starter to nye NEST-klasser betyder det blandt andet, at børnene fra første årgang af NEST ikke længere skal gå i SFO i det lille hus, hvor de har været indtil nu. Også her har flere af os forældre efterlyst information om, hvad planen så var ifht. SFO.
Først i starten af juni blev det meldt ud, at børnene i stedet skal være i klasseværelset efter skoletid, så det bliver stillelokale. Det blev effektueret med det samme og har heldigvis indtil videre været en succes.
Jeg synes generelt, at lærerne og pædagogerne gør et stort stykke arbejde for vores børn, og vi er stadig meget glade for, at Gustav har fået muligheden for at være en del af NEST-projektet.
Tak fordi I læste med, og rigtig god sommer til alle jer!”
[Redigeret marts 2018. Udgivet første gang 27. juni 2017.]