Omvendt inklusion – eller inklusion i praksis. Sådan kan man kort forklare, hvad NEST-projektet på Katrinebjergskolen i Århus går ud på.
Kommunen skriver selv om projektet her. Pressemeddelelse om projektet kan læses her. Artikel fra Folkeskolen om projektet.
Hvordan er det at have et barn i en NEST klasse?
Men hvordan er det at gå i en af de nye NEST klasser? Hvordan er det at have et barn i klassen? Den slags er jeg nysgerrig på – for ting og tiltag kan også lyde godt i teorien, men ikke fungere i praksis. Heldigvis er jeg kommet i kontakt med Mette, som er mor til Gustav, der er en af de nystartede elever i NEST-klassen. Hun har skrevet et indlæg om den første tid.

“Min søn Gustav på snart 7 år blev diagnosticeret med atypisk autisme, da han var 4 år.
Gustav er normal begavet og er generelt ret velfungerende i hverdagen. Han har gået i almindelige børnehave med støttetimer. Det var dog især i begyndelsen han havde brug for voksen støtte, og dette især i forbindelse med skift mellem aktiviteter, selvstændighedstræning og til struktureret leg med jævnaldrende.
Gustav har været i rivende udvikling det seneste års tid. For et år siden nægtede han at skulle starte i skole: “Jeg skal gå i børnehave hele livet!”
Som forældre har vi da også haft en del bekymringer i forhold til skolestart, især fordi vi nok måtte indse at Gustav skulle inkluderes i en normal skoleklasse.
Heldigvis fik Gustav et års skoleudsættelse, hvilket har betydet at Gustav for det første er modnet mere, og at vi har været så heldige at få et fantastisk skoletilbud, nemlig det meget medieomtalt NEST-projekt på Katrinebjergskolen i Århus.
Kort om NEST
Projektet er et pilotprojekt, hvor man istedet for at undervise udfra almindelige undervisningsprincipper vælger at undervise udfra autisme-venlige læringsprincipper, dvs. meget struktur, faste rammer og tydelighed.
Klassen er sammensat af 12 “normale” elever og 4 elever med autisme, der er normalbegavet og ikke udadreagerende.
De samme undervisere følger så vidt muligt eleverne fra 0.-9. klasse.
Der er afsat 3 timer om ugen, hvor eleverne med autisme har undervisning ved skolepsykologen, som bl.a. øver socialtræning. Tanken er ligeledes at psykologen skal følge eleverne gennem skoleårene, og bl.a forberede dem på de forandringer der sker i puberteten, samt forberede dem på hvad der skal ske efter endt skolegang.
Klasseværelset er ligeledes indrettet udfra autismevenlige principper. Børnene sidder 4 sammen om et bord som et markeret med et tal. Der er faste pladser. Hver morgen samles de på et stort tæppe, hvor der ligeledes er faste pladser markeret med børnenes navne. Der gøres brug af pictogrammer og timetimer i al undervisning. Der er ligeledes adgang til høreværn og der er indrettet et lille “pause”-hjørne hvis børnene har brug for en pause.
Når skoledagen er ved at være slut, kommer der er en pædagog og henter eleverne med autisme, og sammen med den ene underviser går de alle ned i et lille hus på legepladsen, der er indrettet kun til dem.
Først havde jeg tænkt, at Gustav ikke havde behov for dette og egentlig hellere ville være i den almindelige store SFO. Jeg er dog blevet noget overrasket over, hvor kaotisk det virker i den almindelige SFO om eftermiddagen, når jeg henter Gustav, og sætter derfor meget pris på at han er i den lille SFO kun for autister. Han elsker at være der!
4 uger inde i skoleåret
Det er nu 4 uger siden at Gustav startede i skole og det er gået helt fantastisk.
Første skoledag havde han uden tvivl mange sommerfugle i maven, men han klarede det så flot og sagde på vejen hjem: “Jeg glæder mig til at jeg skal i skole imorgen” og “Det er fedt at gå i skole!”
Den seneste uge har han dog været lidt mere pirrelig om eftermiddagen, for nu er nyhedsværdien nok ved at være ovre og hverdagen har meldt sig. Han tager dog gladeligt afsted hver morgen og er ikke ked af det.
Vi gik forbi den gamle børnehave på vejen hjem for et par dage siden, og da jeg spurgte ham, om han savnede børnehaven svarede han: “NEJ, børnehaven er bare så kedelig, der er næsten ingen legetøj!” .. dette fra drengen der elskede børnehaven for 1 måned siden!
Det eneste jeg som forælder savner er lidt feedback fra underviserne. Men da jeg afleverer Gustav i den store SFO om morgenen og henter ham i den lille SFO om eftermiddagen, har jeg ikke mulighed for at tale med klasselærerne på daglig basis. Jeg aner således ikke, hvordan det går i undervisningen! .. Bl.a. har de idræt hver tirsdag, hvor der er forventning om, at eleverne bader efterfølgende. Gustav hader brusere, og det er hyr at bade ham herhjemme, så jeg var meget spændt på, hvordan han ville tackle det!
Der er dog snart forældremøde, hvor vi forhåbentlig får en up date på hvordan det går i den daglige undervisning.”
Det lyder til, at Gustav er godt på vej. Jeg håber vi kommer til at høre mere om hvordan det fungerer i praksis med NEST-projektet. Tak til Mette – og Gustav – for dette indblik.
[Redigeret marts 2018. Udgivet første gang 4. september 2016.]
Det lyder som en genial løsning, og mon ikke mange “normale” børn har ligeså stor glæde af den mindre klasse, strukturen og roen?
Jeg ved at jeg som barn ville havde haft gavn og glæde af det.
Jeg er glad for at læse, at dette meget strukturerede miljø hjælper Gustav med at blive bedre inkluderet, men som forælder til et såkaldt “normalt” barn synes jeg, at den meget faste og strukturerede dagligdag ville virke yderst begrænsende på mit barn, der er meget kreativt, spontant, socialt kompetent og energifyldt. Pictogrammer og timetimer kan være særdeles begrænsende for børn med stærke verbale evner, men måske er disse pictogrammer kun for de autistiske børn?
Hej Anna – tak for din besked. Jeg bliver nysgerrig – har du også barn i NEST klassen? Du kunne være meget spændende også at følge det fra en “normal” forældervinkel. Du er velkommen til at skrive til mig på kathrine@autismetanken.dk
Goddag ! Goddag,
My name is Anne-Laure de Chalup, I am a french journalist who currently live in Aarhus. I wrote an article in France about the difficult early diagnosis of autism and now I am writing about the NEST which is I think a very inspiring initiative. In order to be the more possible precise I really would like ask you some questions about your personal experience. Do you think it can be possible ? here is my email adress : annelaure.dechalup@gmail.com
Thank you by advance,
Best regards,
Anne-Laure de Chalup
Dear Anne-Laure – I will forward your recuest to the mother who wrote the guest piece for my blog. Hopefully she can help you with your questions.
Best regards,
Kathrine
Thank you so much !
Best regards,
Anne-Laure