Noget af det der gennem tiden har gjort størst indtryk på mig, er de personlige fortællinger. Det har været at høre unge og voksne autister fortælle om deres liv. Deres opvækst. Dele deres strategier, sætte ord på nedsmeltninger, overbelastninger og alle de situationer. hvor de har følt sig misforstået eller hvor verden absolut ingen mening har givet for dem.
Det indblik jeg har fået via disse fortællinger – om det har været i bogform, til foredrag, via blogindlæg eller andet har ikke gjort forskel – det har været afgørende for min måde at være mor for Alfred på. Det har givet mig mere værktøj, flere mulige måder at se og forstå ham på og det har frem for alt plantet håbet solidt i mig. Som et lys i den tåge, som autismediagnosen i første omgang var – men som nu bare er vores måde at være familie på.
Vil du har lidt lys i tågen?
Find de personlige fortællinger. Hold øje med hvad der er af foredrag, bøger og blogs. Jeg har også lavet en række indlæg her på bloggen i kategorien ‘Indefra‘, hvor autistiske gæsteskribenter fortæller.
[Opdateret juli 2018]