Omtale af Bedre hverdag for familier med Aspergers syndrom

 

Kender du det? Du møder nogen og i løbet af ingen tid, får de dig til at føle dig godt tilpas. Du slapper af, lytter til deres historier – føler dig både klogere og underholdt og ikke mindst set – sådan lige i øjenhøjde. Når du har været sammen med dem, går du hjem med en følelse af, at de udfordringer du har – dem kan du godt klare. Du vil måske endda tage dem med et smil – en gang imellem – og du vil komme i tanke om noget din nye veninde fortalte og tænke hvordan det du oplever både minder om det hun har fortalt og alligevel er helt din egen historie – som også er unik og fantastisk i al sin rodede hverdagsagtighed.

Sådan havde jeg det, da jeg læste Kristi Sakai’s bog Bedre hverdag for familier med Aspergers syndrom. Det var som at flytte ind hos hendes familie – få lov til at komme med rundt og opleve både det søde, sjove og det knap så festlige – og ikke mindst få hendes gode råd og tips uden på nogen måde føle at hun var bedrevidende (selvom hun helt sikkert ved bedre end jeg gør). Det er i den der rare øjenhøjde som man oplever hos gode veninder sådan lige over kaffekruset i køkkenet.

En autistisk familie
Kristi ved helt sikkert en masse om at leve i en familie med Aspergers syndrom. Alle hendes tre børn (to drenge og en pige) har Aspergers syndrom. Men bogens fokus er ikke så meget på køn – eller på det at have flere børn med diagnoser. Hun husker også at få neurotypiske (uden diagnose) søskende med. Men hendes fokus er som titlen antyder familien – og det kan jeg godt li’. Som jeg f.eks. ser vores familie, så er vi også en familie med Aspergers syndrom. Vi er en familie med autisme. Det er ikke kun noget der angår Alfred. Det er ikke noget han er alene om og vi andre står i en anden gruppe. Vi er én gruppe. Vi er en familie. En autistisk familie.

Det helt praktiske
Der er naturligvis også en lang række praktiske råd i bogen, som er lige at gå til. Ikke at der som sådan er noget nyt under solen, hvis du har været i det autistiske miljø et stykke tid – men det er altid godt at få slebet redskaberne. Især kan jeg godt li hendes måde at inddrage opsamling på. Altså at man evaluerer når man har oplevet noget – f.eks. en tur i supermarkedet som enten gik godt og efter planen eller ikke gjorde det. Det handler ikke om skyld eller skam, men om hvad der skal til for at det bliver bedre en anden gang.
Det glæder mig også, at hun kommer ind på hvordan det er når et barn slår sine forældre. Det gør Alfred af og til, når han er ekstremt presset. Det er et ømtåleligt emne, men Kristi kommer fint omkring det.
Som den betænksomme veninde hun er, sørger hun også for at understrege det du godt ved, men som bare er så hulens svært – at huske dig selv. Det kan ikke understreges nok at selvom vi har børn som har brug for ekstra omsorg, opsyn og opmærksomhed, så må og skal vi ikke glemme os selv. Det er klassikeren med iltmasken i flyet – du skal selv tage den på, før du hjælper andre.

Kristi kommer også med nogle gode opfordringer, som jeg lige vil bringe videre – sådan som en slags smagsprøve.

”Oplev deres fantastiske passion. Mange mennesker brænder ikke for noget specielt og finder heller ikke enorm glæde og tilfredsstillelse i deres liv. Vores børn ved derimod ofte, præcis hvad det er, der driver dem – deres særinteresse. De er meget lidenskabelige, når de bruger tid på denne. Den kan hjælpe dem til at leve et utroligt tilfredsstillende liv, som mange neurotypiske kun kan drømme om. At være vidne hertil er både inspirerende og smittende. Nyd det, og brug det derefter til at hjælpe dit barn med at finde vejen til en beslægtet karriere. ”

Positiv og fint tilpasset
Bogen er fint tilpasset til danske forhold af Anne Skov Jensen, som selv har Aspergers syndrom, ADHD – og to børn med autisme. Der er visse steder, hvor man bemærker den amerikanske(?) tendens til at tænke i medicin og terapi – men som mange af jer sikkert kender til, så er autisme sjældent den eneste diagnose, så at have børn der også får medicin er måske ikke så underligt endda. Sprogligt er den en fornøjelse at læse – og jeg indrømmer gerne, at jeg slugte den. Men fornemmelsen af at sidde i stuen med en kop kaffe og høre på Kristis fortælling, vil sidde i mig længe – og jeg vil ret sikkert tage mig selv i at tænke ’Hvad ville Kristi gøre? ’ hvis jeg stod i en umiddelbar håbløs situation – eller skulle vælge mellem at smække benene op i sofaen eller svinge støvsugeren.
Jeg kan godt li’ den positive tone i bogen – at det ikke behøver at være så surt og stramt. At der er en masse du kan gøre for at få et dejligt liv. Det er faktisk noget af det vigtigste bogen gør – giver håb og mod. Det er der nemlig altid brug for mere af og det er en dejlig fornemmelse, når man har læst bogen og sidder tilbage med følelsen af, at det nok skal gå alt sammen. For det skal det.

Bogen kan blandt andet købes hos Saxo.com [reklamelink – hvad betyder det?].

[Redigeret marts 2018. Udgivet første gang 19. juli 2014.]

One thought

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.