Omtale af Mig og Sam

Når en bog beskrives som “En vidunderlig roman, der vil gribe dig om hjertet” – så bliver jeg altid en smule skeptisk. Romanen Mig og Sam af Keith Stuart hedder originalt A Boy Made of Blocks og er udkommet 5. april 2018.

Det lugter lidt for meget af føle-føle og feel good – og det er ikke altid den slags fortællinger jeg umiddelbart tiltrækkes af. (Måske fordi jeg ret let bliver berørt?)

Men altså. Nu havde jeg jo fået bogen tilsendt – og jeg manglede en “let” fortælling (efter at have læse Leonora Christina Skovs Den der lever stille), så jeg gik igang.

Og så skete det jo. Snigende. Fordi den er godt skrevet. Enkel. Let at forestille sig. Genkendelig?

At historien om Alex, der smides ud af konen Judy og føler sig lukket ude af sin autistiske søn, Sam, begyndte at lokke mig ind.

Selvom jeg blev virkelig irriteret på ham i begyndelsen. Krummede tæer over nogle af de scenarier der beskrives. Hvor han ikke forstå Sam. Hvor han siger dumme ting. Som vi alle nok i en eller anden udstrækning har gjort.

Så kommer Minecraft ind i fortællingen – og det er også et spil, der har bragt meget glæde hjemme hos os. Det begynder en forandring, som jeg synes du selv skal læse dig til i romanen, som faktisk greb mig om hjertet.

Du får lige et citat at blive nysgerrig af:

“Måske er det at være en god forælder et spørgsmål om improvisation og spontanitet. Måske er det et spørgsmål om reelt at være sammen med ens barn.

Men somme tider er det også et spørgsmål om at være kvik til at gribe bræk med hænderne.”

Du kan købe bogen hos Bogreolen her – og hvis du allerede nu ved, at du helst vil have den som ebog, skal du i stedet klikke her.

Vind bogen (april 2018)

Hvis du modtager Autismetankens nyhedsbrev, kan du i april deltage i min giveaway, hvor der er to bøger på højkant. Tak til Cicero!

Du kan skrive dig op til nyhedsbrevet her – det kommer hver lørdag og jeg trækker lod fredag 27. april – så der er to nyhedsbreves chance for at deltage i lodtrækningen.

Ekstra bonus om Keith Stuart

Bagerst i bogen er det på næsten amerikansk vis en lang række mennesker, som Keith Stuart takker for deres hjælp i forbindelse med bogen. Og der faldt jeg over takken til podcasten Scummy Mommies, som  Ellie Gibson og Helen Thorn står bag.

Og nu har jeg jo ikke en fortid som researcher for ingenting, for jeg har da fundet det podcastafsnit, som han medvirker i. Du finder link til det sidst i indlægget.

De to kvinder laver også comedy – og det er ret fjollet, lidt frækt og de griner meget. (Så er du advaret). Men de får også talt om computerspil, (sunget sange på Tetris-melodien og så er jeg jo solgt), hvordan Keith selv har spillet meget computer med sin autistiske søn og ikke mindst hvordan han kom igang med bogen. Da podcasten bliver optaget er han ikke færdig med at skrive den endnu.

De taler også om nogle af de artikler han har skrevet i The Guardian – hvor han er spilanmelder. Han har blandt andet skrevet denne: “How I connected with my autistic son through video games

Hør Keith Stuart i Scummy Mummies her.

[Indlægget indeholder reklamelink.]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.