Det er ikke “bare” at smøre en mad

Dette indlæg er pakket med viden – så er du advaret!

Jeg er glad for bøger og for at læse om autisme. Jeg synes altid, der er mulighed for at blive klogere og bygge videre på viden. Men noget som har givet mig ekstra viden, ekstra bonusinfo – og ikke mindst praktisk, brugbar viden – det er de voksne med autisme, som jeg er så heldig at kende. En af dem er Anne Skov Jensen, som du måske kender fra De Skjulte Talenter på DR1, fra A-Team hvor hun er vores seje coach og formand eller fra foredrag hun holder rundt omkring. Anne har også hjemmesiden Overlevelsesguiden, hvor der er en eminent Vidensbank. Du kan også være med i gruppen Overlevelsesguidens Vidensbank på Facebook.

En af de mange ting, som Anne har været med til at gøre synligt for mig er hvor komplicerede nogle ting faktisk er, når man tænker over det. Et fantastisk eksempel, som jeg har fået lov til at dele er denne imponerende liste over hvad det kræver for at lave sig en mad – og det er endda kun med en slags pålæg og uden drikkevarer. [klik på billedet for at se alle detaljer].

 

Anne skriver i Facebookgruppen:

“Her er de 95 trin til en mad på et billede (fra mine slides)….med forklaring 🙂

Jeg har tit fået at vide, at det er lidt underligt, at min søn (og jeg) ikke bare kan gå ud i køkkenet og smøre en mad, hvis vi er sultne, for det er da en nem lille opgave…….hmmm, det er nok også, hvis man ikke har problemer med de eksekutive funktioner (beslutningstagning, planlægning, kontrol af handling, fleksibilitet, dømmekraft, anvendelse af feedback og selvmonitorering).

Men for os, der har, er det en noget vanskeligere proces. Der skal vurderes og tages mange beslutninger undervejs og sanserne og finmotorikken kommer også på prøve…..ergo en meget kompliceret opgave.

Når jeg har bedt folk gætte på, hvor mange trin, der er i den process, siger de som regel mellem 8 og 25.

Grunden til, jeg lavede denne liste for nogle år siden var, at jeg blev lidt provokeret af holdningen til, at det jo ikke kunne være så svært. Jeg satte mig på min søns stol på hans værelse og tog ét trin ad gangen og skrev det ned….Jeps, I know…lidt nørdet 🙂

Det, vi efterfølgende har kunne bruge det til, har været at finde frem til, hvor han (jeg) ramte forhindringerne (f.eks var en af dem, at der lå 2 forskellige slags brød i skuffen). Der skulle så træffes et valg…hvilket var umuligt, fordi han ikke vidste, hvilken slags, han havde lyst til. Det kan nemlig være svært eller umuligt at “mærke”.

Jeg flyttede det ene brød, så der kun var ét valg…bum…så var det løst…..videre til næster forhindring o.s.v.

Nu kan han (som regel) selv gå ud og lave en mad, hvilket jo er fantastisk. Det kan tage rigtig lang tid at nå dertil, men her er tålmodighed en dyd.

En sådan liste kan laves på rigtig mange andre områder. De kan være en stor hjælp både for den, der er udfordret på de eksekutive funktioner og omgivelserne. Jeg kan huske min søn kigge på mig og sagde: “Så kan jeg da bedre forstå, hvorfor det er så vanskeligt”…”

Så næste gang der er noget som ikke “bare” kan gøres – så prøv at lave samme detektivøvelse og lur mig, om der ikke er et par skjulte forhindringer gemt undervejs. For det er ikke ret meget som er “bare”.

Hvis du vil have Annes fine liste som pdf, kan du downloade den ved at klikke her.

One thought

  1. Vil ønske vi havde set dette for flere år siden. 😉 sønnen har drevet sin far op til skyerne men det, men er heldigvis blevet bedre siden diagnosen.IA samt at faderen har indset at han selv har noget af det 🙂

Skriv et svar