Ordene var Alfreds. Han fortsatte sin rablende talestrøm. – Åh, nej! Bare jeg ikke rammer bunden, for så dør jeg. Jeg håber, hullet er bundløst. Og der sad jeg – igen – i mørket ved hans seng og lyttede til alle tankerne om Nintendoen og skolen som “dræber børns glæde og kreativitet, mor!” Han græder. … Continue reading
Det er ingen hemmelighed, at jeg nyder, når Alfred og August leger sammen. Lyden af deres stemmer flettet ind i hinanden og fantasien med alle de blodige detaljer. Og så analyserer jeg på livet løs. Stemmeleje, tempo og alt muligt andet for at kunne aflæse legen bedst muligt og vente til aller sidste øjeblik at … Continue reading