(1. oktober 2010) Nu har jeg skrevet og slettet et utal af gange. Men nu er det slut. Dette indlæg kommer på – uanset hvor rodet og usammenhængende det så må være. Ud skal det. Den sidste uge har været heftig for at sige det mildt. Som om vi har gået med skyklapper på, som … Continue reading
Hvordan vi som autistisk familie har været i Rom, London – og Legoland. Hvordan der kan laves planer for en sommerhus dag og meget andet. Continue reading
Når nogen forlader os i utide Continue reading
At blive mor har i den grad markeret et før og et efter for mig. Det vil være umuligt at gå tilbage til den jeg var før, for det er som om jeg begyndte at bo i en anden del af mig selv, da jeg fødte Alfred tilbage i 2004. Der blev åbnet for en … Continue reading
Jeg har et par dage for mig selv i vores sommerhus – dels for at arbejde og skrive, men også fordi det giver mig (luksus) tid til at tænke i ro og fred. Når jeg sådan er for mig selv søger tankerne rundt omkring – og i selskab med computeren finder jeg ofte billeder, som … Continue reading
Det at gå ud og spise kan være noget af en øvelse som familie. Især hvis man har børn med autisme. For der er så mange sanseindtryk på spil, så meget socialt, så mange muligheder for at noget kokser og det kan samtidig være svært at forlade stedet så hurtigt som det kan være nødvendigt, … Continue reading
Når madlavning giver mening, kommer der andre boller på suppen. Continue reading
Fødselsdage kan være svære – og er ikke lutter lagkage, selvom det hører til hos de fleste. Der kan være forventninger som ikke er afstemt. Forventninger som ikke er opdaget. Forstyrrelser. For meget. For lidt. Forvirret. Pres. Stress. Sammenbrud og nedbrud. Jeg har lyst til at fortælle om da Alfred fyldte 12 år. Vi er … Continue reading
Nu gør jeg alvor af det! Continue reading
Om hvorfor mening er altafgørende for at lykkes med noget. Continue reading