PREP reddede vores parforhold

20120619-222416.jpg

Der er ingen nem måde at begynde dette indlæg og ingen vej udenom. Det bliver personligt og ind over grænsen til privat. Men som med så meget andet i livet må jeg igennem – og jeg håber det også giver dig noget med på vejen. Spænd sikkerhedsselen for det bliver en lang tur i dag.

Når jeg sidder her nu føler jeg mig faktisk lidt på den anden side. Som om jeg er kommet igennem noget, der nær havde taget pippet fra mig og ikke mindst kunne have været begyndelsen på enden af mit ægteskab. Alfreds første skoleår i folkeskolen trak så mange tænder ud at gummerne blødte, og både Mikkel og jeg forsøgte med alt vi havde at holde sammen på os selv og familien for at komme igennem. Da vi så landede solidt med Alfred på specialskolen, kom alt det vi havde forsømt og bankede på. Hvem var vi nu?

Vi har altid været gode til at have tid sammen, Mikkel og jeg. Alenetid med børnene afsat og den slags. Men – og jeg taler kun for mig selv – vi var på en måde blevet mere samarbejdspartnere end de kærester vi var da det hele startede. Kærestetid blev til zombietid. Vi havde været til møder – håbløse møder, skrevet side op og side ned, trøstet August, beroliget Alfred, struktureret, skematiseret, styrtet sammen… Jeg havde haft tanken – hvis jeg så bare var mig selv, så skulle jeg ikke også forholde mig til endnu et menneske – altså Mikkel. Så ville jeg få bare en lille flig af frihed – og måske huske hvem jeg er. Og så var det at jeg forstod hvorfor statistikkerne for skilsmisse blandt forældre til børn med handicaps stikker lidt af – for helt ærligt – jeg aner jo ikke hvad jeg laver, vel? Det er ikke som med almindelige børn (August) hvor jeg kan trække på egne erfaringer og normal fornuft. Det er fremmed land og en konstant udmattende rejse. Jeg havde sluppet Mikkels hånd uden at mærke det og stod nu og skulle beslutte, om jeg ville finde den igen eller rejse videre alene.

Men heldigvis er Mikkel jo ikke sådan umiddelbart at rokke. Jeg rokker, men har også et eller andet fighter-gen der satte ind og råbte: Fuck statistikken! For helt ærligt – det ville både være for nemt bare at blive skilt og så slet ikke nemt alligevel, for vores liv ville for alvor blive komplicerede, hvis vi skulle være to familier i stedet for én.

Drama var der ikke noget af. Det orkede vi ikke – og vi har nok aldrig været dramatisk anlagt nogen af os. Ingen bedrag, ingen skandale. Jeg er mest dramatisk i tankerne for mig selv, men der var jo ikke som sådan noget problem, bare en afmatning og udtalt mental-træthed. Så hvad skulle vi stille op? Var det bare mig, der havde krise? Eller er det sådan i et ægteskab, at man er sammen om kriserne?

Det korte af det lange blev, at jeg sagde de meget svære ord: Jeg synes, vi trænger til hjælp… Og urk! Det har jeg godt nok ikke nemt ved. Vil helst klare det selv, tak – og meget hellere hjælpe andre. Jeg rydder op i min egen butik alene. Bare ikke denne gang – for jeg var løbet tør. Min sidste kort på hånden var noget jeg havde læst om i et af medlemsbladene. (Ja, for vi er jo både med i Landsforeningen Autisme og ADHD foreningen…) Det hed PREP, var amerikansk og ikke terapi, men mere et kommunikationskursus – og så lød det ikke så farligt, syntes jeg. Mikkel var med på ideen med det samme – og det var underligt nok rart, at han heller ikke var glad. Så var vi da sammen om at have det skidt, ik’?

PREP hvaffor noget?

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program – eller oversat til Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Det udbydes af Center for Familieudvikling – og så kan man få tilskud, så på grund af min jobsituation kostede et weekendkursus os kun omkring 1.000 kr. (Har lige tjekket at det står til 3.800 kr. men det er alle pengene værd!) Og det var altså for fredag aften og en hel lørdag og søndag med lutter relevante opgaver, indlæg og erfaringer serveret i en tryg ramme, hvor ingen blev tvunget til at dele noget med nogen de ikke havde lyst til. Dejligt befriet for rundkreds med ‘hvis jeres forhold var en sko…’ og den slags som bare ikke giver mening for mig. Konkret, kompetent – og helt centralt for vores valg af netop dette kursus var, at det var rettet mod forældre til børn med handicaps. For det er altså lige en overbygning til forældreskabet, der kan få læsset til at vælte. Og så var det rart at være sammen med andre som også havde noget ‘ekstra’ med. Mange havde børn med autisme, aspergers, ADHD og andre handicaps – eller lidt af det hele. Ikke at vi talte meget med nogen af de ca. 12 andre par. Det var jo ikke en swingerklub…

Og hvad vil jeg egentlig sige med alt det her private pladder? At I skal passe godt på hinanden. Og hvis I synes det knirker – bare det mindste – så prøv et PREP kursus. Hvad det mere præcist går ud på kan du læse her. Det burde være obligatorisk for et styrket parforhold kommer alle til gode. Er mor og far glade, så er børnene det som regel også.

Og er I ikke velsignet med børn i særklasse, har de også kurser for almindelige par – og for skilte, hvis man er kommet så langt. Jeg har kun gode ting at sige om Center for Familieudvikling og glæder mig til vi skal til opfølgende PREP plus kursus senere på året. Vi har allerede været til en opfølgende samtale for at samle op på kurset – det er jo så nemt at sidde der i rundkreds og se dybt i øjnene og loooove at blive på egen banehalvdel. Noget andet er hverdagsliv og korte lunter. Men vi holder os stadig mere eller mindre til planen, Mikkel og jeg. For det har vi lovet – ikke bare hinanden, men også ungerne. De ved det bare ikke.

20120620-001750.jpg

12 thoughts

  1. Årh, Kathrine! Det var dælme stærk læsning. Den gik lige i tårekanalen og forplantede sig til en mavepuster. I er seje. Meget. Jeg beundrer alle, der kæmper uden at udgyde blod.

    KRAM

  2. Puha! Det er som om antennerne ruster fast i børnenes retning, fordi de har været på overarbejde der så længe. Tak for dine ord, nu glæder jeg mig endnu mere til august, hvor vi skal afsted på PREP.

  3. Tak. Tak fordi I vil dele jeres oplevelser og tanker. Tak fordi I gør sådan en stor indsats for hinanden, for børnene og for jeres forhold. Jeg sidder her og tuder lidt. I er sgu sådan nogle dejlige, kloge og helt igennem skønne mennesker!

  4. Flot og ærligt. Tak fordi du deler sådan en vigtig erfaring. De fleste familier vil jo helst, at alt ser perfekt ud på overfladen, men det er jo sjældent virkeligheden.. Når vi erkender vores skrøbelighed er vi parate til at rykke et skridt dybere ind i vores familieliv. PREP er kanongodt – det har jeg selv erfaret. Og kurset kan vist ikke få en bedre anbefaling end den, du giver her.Tak!

  5. Tak for dette indlæg..
    Vi skal starte på prep i 2017.
    Jeg er mega spændt 💗
    Glad for at jeg har fundet din blog.

Skriv et svar