Gæsteindlæg: Mød autisme- og ADHD-rådgiveren Anna Hjorth

Det er min store fornøjelse af give ordet i dag til Anna Hjorth. Jeg vil gerne have flere gæsteindlæg på bloggen – fordi flere stemmer bare gør det hele mere spændende. Der er også så mange aspekter inden for autisme, at det giver bedst mening at se det hele fra forskellige sider. I dag er det altså Annas tur. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele på bloggen er du altid velkommen til at sende mig en mail på kathrine@autismetanken.dk – men altså – her er Annas gæsteindlæg:

“Jeg har fået den store fornøjelse at skrive et gæsteindlæg her på Autismetanken. Jeg hedder Anna Hjorth og er mor til 3 dejlige børn på 9, 11 og 13 år, hvor af den ældste, Ditte, har infantil autisme. Foruden at være mor, er jeg også autisme- og ADHD-rådgiver med egen klinik i Nordjylland.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om mig selv og hvorfor jeg er blevet autisme- og ADHD-rådgiver.

Min oplevelse er, at når ens barn får en autisme diagnose, mangler man nogen at snakke med, som forstår de udfordringer, man pludselig står med. Man har ikke kun brug for teoretisk viden, man har også brug for nogen, som forstår de følelser der kommer i spil, når fremtiden bliver en anden, end man havde håbet på. Det er utroligt svært at komme fra teori til praksis, hvilket gør, at mange pædagogiske redskaber ikke bliver implementeret i hverdagen. På alle punkter er der et hav af spørgsmål, der presser sig på, men kun ganske få at spørge.

Vi måtte selv et lang forløb igennem, da Ditte havde fået sin diagnose. Her måtte vi selv finde alle oplysninger – lige fra at lære serviceloven at kende, til at finde de pædagogiske redskaber der virkede.

Det føltes som om vi måtte opfinde den dybe tallerken, selvom vi vidste, at andre forældre før os havde været det samme forløb igennem. På den måde gik meget af tiden fra det vigtigste – nemlig at hjælpe vores datter til et godt liv i trivsel og udvikling. De eneste tilbud der var til rådighed, var de generelle kurser, hvor vi fik lidt viden omkring selve diagnosen og teorien bag de pædagogiske redskaber. Problemet kom, når vi skulle indføre de pædagogiske redskaber i netop vores familie. Her blev det svært – for hvordan skulle vi få det til at gå op i en højre enhed med job, søskende, fritidsaktiviteter osv.?

Vi indførte dog både piktogrammer, sociale historier og andre relevante redskaber. Det hjælp da også noget, men ikke i den grad som vi havde håbet på.

Da vi efter et langt forløb endelig fik kendskab til, hvordan vi skulle tilpasse redskaberne, så de passede perfekt til Ditte og vores familie, oplevede jeg, at disse redskaber nærmest kunne udføre mirakler. Den viden omkring hvordan redskaberne skulle tilpasses, ville jeg gerne have haft noget før. Den pige vi havde haft – dybt belastet af angst, tvangstanker, selvskadende og nærmest isoleret – begyndte at udvikle sig.

Efter ½ år med de tilpassede redskaber var Ditte så langt, at hun ingen belastningssymptomer havde, og hun var både motiveret og klar til at tage imod læring og nye udfordringer. Et år efter kunne vi derhjemme lægge alle de visuelle hjælpemidler på hylden, for da havde Ditte skabt sine egne systemer i hovedet til at holde styr på hverdagen og nye udfordringer – også når de kom uventet.

Efter min egen datter kom i trivsel gjorde det ondt, hver gang jeg så et barn eller ung, hvor de pædagogiske redskaber ikke var tilpasset godt nok. Jeg har igennem de seneste 5 år suget alt den viden til mig der har været muligt, samtidig med et års undervisning netop i de pædagogiske redskaber. Det har ført til, at jeg tog springet og åbnede min egen klinik for rådgivning, som bliver tilbudt på en måde der sikrer, at jeg kan støtte og give sparring til forældrene, imens de implantere de nye redskaber i deres familie. Jeg mener, det er vigtig at sikre at forældrene ikke står alene med udfordringen.

Mit udgangspunkt er:

    • At rådgivning først er brugbart, når teori kan omsættes til praksis.
    • At vi skal udvikle vores børn igennem det de er gode til.
    • At vi ikke kun skal se på vores børn adfærd, men sætte os ind i, hvad der ligger bag adfærden.

Mit håb
Mit håb med dette gæsteindlæg er at fortælle alle jer fantastiske forældre, at de pædagogiske redskaber virker, men de til tider skal tilpasse efter det enkle barn for at have fuld effekt.

Jeg ved, at vi alle kæmper den samme kamp. Vi ønsker at give vores barn et liv i trivsel og udvikling. Ikke nødvendigvis et liv som vores eget, men et liv som gør vores barn lykkeligt. Et liv hvor vi har været med til at åben de døre der skal til, for at vores børn kan få deres drømme til at gå i opfyldelse.”

Du kan læse mere om Anna Hjorth her www.anna-hjorth.dk

Anna Hjorth

8 thoughts on “Gæsteindlæg: Mød autisme- og ADHD-rådgiveren Anna Hjorth

  1. Dejligt indlæg. Jeg er dog vældig nysgerrig på at høre mere om hvordan i efter et år kunne lægge visuelle støtte på hylden fordi hun selv havde lært det. Som jeg har forstået har autister svært ved at flytte og bruge sin erfaring fra en situation til en anden og derfor vil en social historie kunne hjælpe ? Er det din erfaring at de oparbejder rutiner som gør at de ikke længere bliver stresset ? Og hvordan i nye situationer ?

  2. Mange tak for dine spørgsmål. Jeg vil rigtig gerne svare på dem og har fået lov til at skrive et nyt indlæg som netop fortæller hvordan det kan lade sig gøre at ligge den visuelle støtte væk. ( for vores vedkommende der hjemme efter kun 1 år ) Jeg vælger at skrive det som et indlæg, da det vil blive lidt langt her i kommentarfeltet.
    Rigtig god søndag:-)

    Bedste hilsner Anna Hjorth

  3. Kommer du så nærmere ind på hvordan teorien begyndte at virke i praksis for synes også at det er en stor udfprdring:-)

  4. Hej Hanne
    Ja det gør jeg 🙂
    At hjælpe sit barn til et liv i trivsel, indeholder mange små skridt og nuancer. I et indlæg har jeg kun mulighed for at beskrive de store skridt som helt konkret hjælper børn med autisme, da nuancerne kun kan gives ud fra det enkle barn. Mange ting kan spille ind når de pædagogiske redskaber ikke virker tilstrækkelig..
    Eks: En social historie der ikke virker kan være fordi:

    – At vi ikke har fundet den rette grund til barnets adfærd
    – At der er punkter i historien der virker uklare
    – At der er punkter der kan mistolkes af barnet
    – At der er for høj forventning til barnet om at ændre adfærd
    – At der er for mange stimuli omkring barnet
    – At historien skal læses på et andet tidspunkt på dagen
    – At vi opgiver for hurtig – gerne ca. 2 uger før vi ændre i historien

    Det virker som små ting, men det er ting som kan have afgørende betydning for om vi lykkes med de pædagogiske redskaber.

    Jeg håber du kan bruge mit nye indlæg, som snart kommer på bloggen til inspiration 🙂

    Bedste hilsner Anna Hjorth

  5. Pingback: Autismetanken

  6. Pingback: Gæsteindlæg: Fra belastning til trivsel | Autismetanken

  7. Pingback: Nu åbner Autismetankens brevkasse | Autismetanken

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s