Bedsteforældreaften

Nyt fra Landsforeningen Autisme København/Frederiksberg – men alle er velkommen!

Der er bedsteforældreaften i Kvarterhuset Jemtelandsgade på Amager tirsdag d. 25. februar kl. 19-21:30. Det er ved cand.psych. Marianne Verdel

“Det kan være svært at være bedsteforældre til et barn med autisme. Forældre kommer som hovedregel på kursus og lærer om autisme, men hvad med bedsteforældrene?

Også som bedsteforælder har man mange spørgsmål, følelser, bekymringer m.v. som man har brug for at få besvaret/sat fokus på for bedre at være i stand til at nyde samværet med barnebarnet og støtte barn som forældre.

Marianne Verdel, der har erfaring inden for neuropsykologi, neuropædagogik og terapeutisk bearbejdning vil orientere generelt om autisme og efterfølgende fokusere på ovenstående problemstillinger.”

Alle interesserede er velkommen – og det kræver ingen tilmelding. Så har du forældre, der trænger til at komme ud og tale med andre bedsteforældre i samme situation – eller trænger de til lidt information om hvad autisme er – send dem afsted til Amager.

3 thoughts

  1. Hvor er det pudsigt, at der er et indlæg om problematikken for pårørende, som ikke ved hvordan de skal begå sig.

    Jeg sidder netop og leder efter et sted, hvor jeg kan sende dig dette link, som netop er en guide for pårørende til børn med autisme.

    Tjek linket her: http://www.saxo.com/dk/kan-det-nu-osse-passe-autisme-spektrumforstyrrelse-for-paaroerende_pdf_9788740490244

    Indrømmet, jeg aner ikke hvad bogen er værd (nytteværdi), men jeg faldt netop over den i forbindelse med søgning af en anden bog. Tænkte straks, at den måtte have relevans/interesse i dette forum. Håber at det er ok.

Skriv et svar