Nyt år – nye batterier

Alfred under dynen
Alfred under dynen

Det kan ikke være en mere passende afslutning på en solbeskinnet sommerferie at sidde indendørs og lytte til regnens trommen og tordenens buldren, mens badebassinnets overflade brydes af dråbernes dans.

Alfred har krøllet sig sammen i soveværelset med iPaden. Han har stadig ferie, men der skal lades op efter en ellers meget hyggelig familiefødselsdag i går. Jeg lader også op – men mere for at være klar til i morgen. Og det er egentlig helt ok at ferien er slut nu. Der er meget godt at se tilbage på og jeg har altid set sommerferien som en slags afslutning. Det er som et nyt skoleår der begynder – jeg har bare mistet fornemmelsen af hvilken klasse jeg nu skal op i.

Mikkel er til festival i England og August er hos mormor og morfar. Vi har hver vores oplader her i familien. Nogle er mere sociale end andre, så det er med at få arrangeret sig, så ledninger og stik passer. Det er vigtigt ikke at løbe tør – men på en måde er sådan en ferie et sæt helt friske batterier at starte forfra på.

Det er sket, at ferier ikke har levet op til de ellers meget lave forventninger vi har haft. Stemningen er udeblevet. Frustrationer er eksploderet. I år var det (heldigvis) anderledes. Der var god gammel tid. Der var øjeblikke af samhørighed. Mere kan jeg ikke bede om. Eller jo – det kan jeg og det gør jeg. Derfor kan det knibe med tilfredsheden, men det er en anden historie.

Denne sommer er en af dem jeg vil huske. En af dem der vil fylde op på barndommens hylde hos drengene som sommeren, hvor de lærte at snorkle. Hvor Alfred lærte at cykle og slå smut. Hvor August var høj nok til stort set alle forlystelser i Tivoli og Legoland. Hvor drengene sov i telt. Hvor der blev plasket i badebassin, plukket bær i aftensolen og grillet skumfiduser. Jeg lukker min del af sommerferien ned med denne lille fotosamling – et udvalg af det jeg vil huske fra denne sommer. Glimt, stråler og stemning. Jeg lader op som Alfred.

Alfred cykler
Cykelmyggen Alfred indtager vejen
Sove i telt
Sommeraften i teltet
Et lille skuespil
En klassiker – syngespil med viskelæderfigurer

 

iPadafslapning
Uden opladning og internetforbindelse duer heltene ikke…
Kregme
Behold Tisvilde, Hornbæk og Skagen – vi vil bare have Kregme
Alfred snorkler
En ny undervandsverden åbenbarede sig for Fredo
Bærplukker
Bærplukkeri og bare fødder i græsset
August udspring
Vores badebro i fjorden – August springer ud
August, Alfred og Jonatan
Augusts fødselsdag med grandfætter Jonatan
Legoland
En vild tur med papa
Legoland Vis hensyn
August og Alfred med Vis hensyn kort i Legoland

 

Og nu slutter min ferie, men jeg forlænger følelsen med billeder af de børn jeg elsker mere end noget eller nogen anden. Sådan er vores liv også. En samling lyspunkter trukket på fin feriesnor, som vi kan tage frem når det bliver november, november, november.

2 thoughts

Skriv et svar