Alfred blev helt fortabt, da jeg hentede ham sammen med August.
Hvad var meningen med livet? Hvorfor skulle han gå på den skole, når ingen forstod ham? Hvorfor skulle han slæbe sig igennem dette mareridt af et liv? Hvis han da bare kunne dø, så han slap for den meningsløse tortur han blev udsat for hver en vågen time?
Sådan ca. rablede han på vejen hjem – og det er helt reelle frustrationer og ikke nogen jeg kan slå hen – for så bekræfter jeg hans værste anelse – at ingen forstår ham!
Så er det godt, at der findes en August. Og ikke bare en August, men en som vores August. Der får drejet snakken ind på Marvel og så fordufter lidt af dødsdriften for en stund. Det er sådan en superkraft August har.
