Anmeldelse af Den blå hest

Der er et felt, som jeg af mange årsager afsøger i øjeblikket. Et område, som i den grad har behov for at blive belyst, undersøgt, fortalt og bredt ud. Det handler om de kvindelige autister, om kvinder med autisme, feminin autisme – kald det hvad du vil – men mere og mere tyder på, at de nuværende statistikker på området ikke taler sandt om den reelle kønsfordeling af diagnoserne. Det ér anderledes hos pigerne og kvinderne – og det er vigtigt at vi bliver klogere på det område. Derfor bliver jeg også altid nysgerrig, når der skrives om emnet. Uanset om det er videnskabeligt eller den personlige beretning.

Den blå hest

Jeg har med fornøjelse læst Susanne Elisabeth Longhi’s bog Den blå hest – livet med Aspergers og ADHD, som er udkommet på forlaget Mellemgaard i starten af september. Fortællingen er selvbiografisk og giver indblik i et liv med mange udfordringer, forhindringer og en enorm indre styrke. Susanne har skrevet bogen som del af et kognitivt terapiforløb og netop hendes refleksioner er meget brugbare. Hendes nederlag og afvisningen fra hendes mor er hjerteknusende – og hendes evne til gang på gang at komme op igen og videre i livet er imponerende.

Jeg håber, at der kommer flere bøger som denne, hvor den personlige fortælling åbner op for en bredere forståelse af, hvad det vil sige at leve med autisme og ADHD. Det personlige skal stå skulder ved skulder med de videnskabelige forklaringer og teorier – en slags to-enighed af videnskabelig teori og levet praksis.

Og så vil jeg opfordre dig til at synes godt om Den blå hests side på Facebook, som du finder her – og naturligvis købe bogen. Den er endda billig! Bare klik her.

2 thoughts

Skriv et svar