Gæsteindlæg: Om at være særligt sensitiv

Anita Skov har været så venlig at lade mig dele denne artikel om særligt sensitive børn med jer. Den har tidligere været brakt i AKT-Bladet. Der er mange ligheder mellem at være særligt sensitiv og autisme, som jeg ser det. Dels at det er en usynlig udfordring og dels at begge grupper er udfordret i forhold til sanseintryk.

sensitivt barn banner

Om at være særligt sensitiv

“Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til – men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen let reagere negativt på barnet, hvis det nogle gange udviser en anderledes adfærd / problemskabende adfærd. Det er vigtigt ikke at bebrejde sig selv som forælder (selv om det er svært – ved jeg om nogen), men samtidig være opmærksom på, hvordan man undgår, at der opstår situationer, hvor barnet reagerer problemskabende.

Særligt Sensitive børn kan udvise problemskabende adfærd – hvorfor ?
Som familie og mor til to dejlige piger, hvoraf den yngste er særlig sensitiv, ved jeg hvordan hverdagen kan have sine “aha-oplevelser” …..

Jeg har derfor lavet facebook siden www.facebook.dk/sensitivtbarn, for at fortælle om nogle af de oplevelser vi har som familie med et særlig sensitivt barn.

Og nogle af de udfordringer der også kan være forbundet hermed – men også de mange glæder der er i hverdagen.

HSP / Sanseintegrations problemer / særlig sensitiv – hvad er det ?
HSP står for: The Highly Sensitive Person og kan oversættes til Særlig Sensitiv Person eller Hyper-sensitiv Person.

Nogle børn har det sværere end andre. De kan være klodsede, usikre og tør ikke være med i de fælles lege. De kan have meget ringe selvtillid og trækker sig måske ofte tilbage i deres egen verden. De kan blive rasende eller dybt ulykkelige over noget, som andre betragter som bagateller. Nogle kan have indlæringsvanskeligheder, taleproblemer eller svært ved at sidde stille og koncentrere sig.

Når sanserne laver trafikprop
Man anslår, at ca. 5-10 % af alle børn lider af HSP-adfærd i en eller anden form. Dette kan komme til udtryk på vidt forskellig vis.

Eksempler – kan være:

  • overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte
  • ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens
  • det gør ondt i deres hovedbund at få redt hår
  • dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
  • foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter
  • reagerer kraftigt på andres berøring eller f.eks. tøj, der strammer eller ikke sidder helt korrekt
  • søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude
  • er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille

Men forklaringen er: dårligt fungerende sanseintegration eller også kaldet HSP-adfærd – man kan sige at sanserne laver trafikprop.

Disse børn kan let anses som; uopdragne, “socialt utilpassede”, “kontaktsvage”, “DAMP-børn” eller “hyperaktive”, når de udviser problemskabende adfærd.

Det kan være svært at være forældre til et barn med HSP-adfærd / sanseintegrations-problemer, og det er garanteret endnu sværere for barnet selv.

Vi har som forældre haft vores “aha-oplevelser” – og har draget vores erfaringer. Vores datter blev født 3 uger for tidligt, ved en meget hurtig fødsel og fra hun var helt spæd har hun reageret meget kraftigt på alle sanseindtryk.

Det første vi lagde mærke til var at hun ikke kunne lide at bade og der skulle slet ikke bruges varmt vand. Fra hun var 3 uger til hun var omkring 1 år, græd hun de fleste af hendes vågne timer – kolik, var der nogle der påstod – så vi har prøvet diverse behandlings former. Hun reagerede også ekstra på lyd, lys og andre personer.
Jeg er selv uddannet fys. massør, så jeg begyndte hurtigt at læse og søge diverse informationer omkring adfærd og sanseindtryk. – Men uden egentligt at kunne få det rigtige svar og den rigtige hjælp.

Efteråret 2011 – vores datter er lige startet i 1. klasse, ny klasselærer og nyt lokale – det var nye rammer og pædagogerne omkring hende var ikke klar til de udfordringer dette kunne give. I en tid udviste hun problemskabende adfærd overfor både voksne men også andre elever – i form af at være ulydig, skrige, slå og sparke men hun udviste også selvskadende adfærd, hvor hun bider sig selv i hånden, sparker i væggen eller hiver sig selv i håret. Hun bliver ofte sendt hjem, fordi skolen ikke ønsker at tage ansvar for hende, og vi må holde fri fra jobbet i tide og utide.

I november 2011 – var det som om hele verden væltede – Vi havde holdt møder med skole og kommune – og anmodet om støtte til hende – men vores datter bliver smidt ud af den skole og SFO hun gik på – 7 år gammel. Og da skolen samtidig valgte at lave en underretning til kommunen, blev hele hverdagen vendt op og ned.

Nu stod vi midt i det hele – den ene “aha-oplevelse” kom efter den anden og der var ingen hjælp at hente ….. ikke mindst fordi social-personalet på kommunen ikke kender til HSP-adfærd.

Kort tid efter mistede jeg mit job. Fordi jeg måtte holde ferie, for at passe hende der hjemme.

HSP-adfærd / sanseintegrations problemer er ikke en diagnose
– og nej, det er ikke fordi jeg gerne vil have HSP-adfærd som diagnose, men fordi disse børn / mennesker også kan have brug for hjælp/guide i deres hverdag.
De kan have brug for en form for mentor / støtte til at hjælpe dem igennem nogle af deres “svære” situationer.
Børn kan have brug for en støtteperson f.eks. i børnehave / skole eller hjemme – De kan have perioder hvor mor eller far skal være der mere igennem hverdagen end andre. De kan have brug for at starte dagen på “deres” måde – holder pauser midt på dagen eller slutte dagen førend andre.

Men fordi det ikke er en diagnose – så giver lovgivningen bare ikke mor og far mulighed her for.
Der kan også være brug for hjælpemidler som f.eks. en computer i stedet for papir og blyant, der kan være brug for træning eller en kugledyne / pude – og nej, heller ikke her kan man komme i betragtning, fordi HSP-adfærd ikke er “godkendt” i serviceloven.

Jeg er ikke ekspert på området, men har lavet facebooksiden for at fortælle om vores glæder og vanskeligheder i hverdagen og for at samle informationen omkring HSP-adfærd / Sanseintegrationsproblemer – for at brede kendskabet og jeg håber også det kan hjælpe andre forældre, lærere, pædagoger og andre, der har med disse børn at gøre.

Og så håber jeg – at selv om det ikke er en sygdom / et handicap, at der alligevel vil blive plads i lovgivningen til denne gruppe.

Glæderne
Glæd dig over dit barn, og lad ham/hende mærke din kærlighed – et barn har brug for at føle sig elsket, og ikke mindst et barn med HSP-adfærd.

Lav gerne dagen skematisk – piktogrammer er en god ting. Det gælder hele dagen, lige fra barnet står op til det gå i seng.

Lyt til musik.

Sig gerne nej-tak til en fest eller et arrangement i børnehaven eller skolen, hvis du som forældre allerede i forvejen ved at det kan være for meget.

For os har det bl.a. betydet at juleaften altid bliver holdt hjemme. 1. juledag er slappe-af-dag også hjemme, så er der rigeligt med tid til at se på alle gaverne, og hun bliver ikke stresset juleaften for at nå det hele, hun ved vi har endnu en dag. Så kan vi tage til julefrokost 2. juledag.

Vi er aldrig ude to dage i træk, det holder bare ikke.

Vi bruge Ipad eller computer til at læse, hvis det er muligt – for det er sjovt for hende. Så kan hun tage høretelefoner på, kramme med en pude og hygge samtidig med hun hører historie.

Tal så konkret som muligt til et barn med HSP-adfærd og undgå skældud. I stedet for at skælde ud bør man finde ud af, hvorfor barnet reagerer som det gør, og så forebygge ud fra det. Helt små ting, som at farven på ens bluse er anderledes i dag end i går, når man gør en bestemt ting i en bestemt situation, kan hyle barnet med HSP helt ud af den. Og dette kan føre til problemskabendeadfærd.

Særligt sensitive børn bearbejder alle indtryk i detaljer og bliver lettere påvirket af de ting, der sker i verden omkring dem.

Sensitiviteten kan både være en fordel og en ulempe
Hvis man er særlig sensitiv lægger man mærke til ting, som andre ikke nødvendigvis lægger mærke til. Nogle eksperter mener at karaktertrækket ligger i generne. Særligt sensitive børn fungerer godt, så længe de ikke bliver overstimulerede. For mange børn i børnehaven, skoleklassen, sfo´en – for mange fritids aktiviteter – lektier – alt sammen noget der giver ”larm” på den ene eller anden måde, kan være med til at stresse et barn der er særlig sensitivt. Bliver barnet først overstimuleret, så kommer reaktionen. For vores vedkommende skete det i skolen – og her var de voksne omkring hende ikke klædt på til at se signalerne. Når vi så kom hjem om aftenen, så forsatte alt det negative. Vores datter var kun 7 år, da hun bare ønskede sig selv død – for det var nok lettest for alle omkring hende. Vi har nu fået tildelt en anden almindelig folkeskoleklasse til hende. Men der er stadig aha-oplevelser, som vi skal arbejde med. Blandt andet har vi udfordringer når hun skal tage bussen mellem skole og SFO. Hun skal rejse på rejsekort og skal derfor selv huske at stemple ind og ud. Og det går sjældent godt med udstemplingen – forstil dig en fyldt bus med 60 larmende børn, nogle har kommunekort at køre med – så de skal ikke stemple – og nu går dørene op …. Presset stiger – ”jeg” skal bare ud – der er mange omkring mig …….

Hvorfor har hun ikke kommunekort? Det kan vi ikke få, for vores datter går ikke på distriktsskole, og kommunen mener vi selv at valgt at få hende flyttet til en anden skole. Selv om det var skolen der smed hende ud og ikke os der meldte hende ud.

Vi har også stadig en pige der kommer hjem og siger hun ikke er god nok til det ene eller andet – hendes selvværd er stadig så ringe, at hun ofte taler om at dø – og i perioder er den problemskabende adfærd hverdag – så legekammeraterne bliver bange for hende, og når så skole / pædagogerne ikke er klædt på, og ikke har ressourcerne, så er hverdagen ikke sjov.

Men derfor er det også vigtig at personalet der til dagligt har med disse børn at gøre, er bekendt med hvorfor børn med HSP-adfærd reagere som de gør.

Og derfor er det vigtigt med mere fokus på området.

Den nye reform skal kunne give støtte til disse børn.

Skrevet af : Anita Skov, Sept. 2013.”

7 thoughts on “Gæsteindlæg: Om at være særligt sensitiv

  1. Spændende indlæg. Når jeg læser listen med kendetegn synes jeg, at det minder ekstremt meget om autisme. Mon ikke de to er beslægtede, og man derfor kan anvende mange af de metoder, man også hjælper autismebørn med? Jeg ved det ikke, men bare måske?
    Hvad er forskellen mellem det ene og det andet?
    Gitte K

  2. Tak for et rigtig godt og oplysende indlæg. Jeg har selv HSP, og kan virkelig nikke genkendende til din liste med kendetegn. Jeg har bare altid været indadvendt, men det skaber de samme frustrationer. Jeg fandt, med hjælp fra en psykolog, ud af sidste år, at jeg har HSP, og så faldt en masse brikker på plads, for jeg har i bund og grund altid troet, at jeg var mærkelig, og det med at ønske sig selv død, kender jeg kun alt for godt. Det handler ikke om at slippe for livet, men at alle omkring én ville have det meget lettere, hvis man ikke var her. Jeg er virkelig ked af, at din datter har det sådan i så tidlig en alder.
    Jeg er nu 40 år, og lever med HSP, men skal nu til at finde min vej arbejdsmæssigt, fordi jeg bliver ved med at miste mine jobs pga sygdom. Jeg bliver simpelthen fysisk syg, så jeg må indlægges, men uden at lægerne finder en årsag.
    Jeg ønsker alt det bedste for jeres familie, og håber virkelig, at I finder en rigtig god og givtig vej for jer at gå, sammen med alle de samarbejdspartnere, som er nødvendige ♥

  3. Kære forælder til sensitivt barn.
    Særligt sensitive kan ligge i grænsezoner mellem “normalitet” og en diagnose som autisme eller adhd. Har I fået undersøgt om jeres datter har autisme? Det du beskriver ligner meget hvad vi oplever og hører fra forældre, hvor jeg underviser, Autisme Center Vestsjælland. Det lyder til at din datter har alvorligt brug for hjælp. I gør allerede meget. Men en diagnose giver anerkendelse og hjælp fra det omgivende samfund, og kan give jer endnu bedre redskaber til at hjælpe jeres barn. Held og lykke fremover! Mandi Erlandsen.

  4. Kære alle med særlig sensitive evner
    Dejligt indlæg og ja en overset gruppe af fantastiske følsomme mennesker som har det svært med den skolekultur og de normer som vi nu har…. Jeg arbejder med børn og unge med autister og finder selvfølgelig også de særlige evner hos dem og tænker om ikke vi i bund og grund skal forstå og rumme nogle flere forskelligheder.. istedet for at stigmatisere dem… altså os. Jeg tror personligt at mange mennesker ikke tør sige hvem de egentlig er.. hvordan de tænker og føler, fordi de så vil blive stemplet ANDERLEDES.. og hvem har lyst til det. Lad os huske rummeligheden og så sender jeg en kærlig tanke til skolelærerne og den kommende reform.. som skal rumme mere end sundt er, UDEN SPECIALISTVIDEN og flere timer til hjælp.
    Ønsker alle en dejlig dag 🙂

  5. Hej

    Jeg fandt dette inspirerende indlæg, som lige ramte ned i en problematik jeg kæmper med og i dag igen blev påmindet om.

    Hvad er forskellen på autisme og sensitivitet? Det spørgsmål sidder jeg stadig tilbage med?

    Min søn på 5 år er meget sensitiv (tror jeg), han reagere meget på høje lyde, tøj der ikke sidder ordentligt og det at blive vasket er svært for ham, samtidigt er han noget af det mest kærlige og omsorgfulde man kan tænke sig – han er ekstrem empatisk af en 5 årig at være, men i børnehaven reagere han mindre hensigtsmæssigt og lukker sig ofte inde i sig selv, sanseindtrykkede er simpelthen for voldsomme for ham, lige som han bliver drænet for energi, hvis de mennesker han omgås ikke er ærlige i deres kommunikation med ham.

    Jeg opfatter også mig selv, som sensitiv og bruger det i dag i mit arbejde som underviser, jeg ved altid, hvordan den enkelte i klassen har det, men er jeg faktisk autist og ikke sensitiv. De problematikker min søn slåser med nu, havde jeg jo også selv som barn. Faktisk var jeg så ubegavet, at min dansk lærer i 3. klasse sagde, at jeg aldrig lærte at skrive andet end et julekort af – hun tog fejl, men jeg var længe om at finde mit potentiale.

    • Hej Marian
      Mange autister jeg kender fortæller at de kan mærke hvordan andre har det – men at det er svært for dem at skelne mellem hvordan andre har det og hvordan de selv har det. Det tærer på energien. Det samme gør sanseforstyrrelser. Hvad der hører autisme til og hvad der kategoriseres som særligt sensitiv, kan jeg ikke afgøre.
      Tænk at din lærer sagde sådan om dig. Voksne er ikke altid rigtigt kloge.
      Kh Kathrine

  6. Pingback: Gæsteindlæg: Dit sensitive barn | Autismetanken

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s