Læst og skrevet

Dette er ikke en genudsendelse af et tidligere indlæg, blot en gentagelse af titlen. Her er nemlig endnu en omgang links til forskellige autismerelaterede blogindlæg, artikler osv.

Jeg er ved at læse Udo in Autismland, som er skrevet af en non-verbal autistisk dreng, der har lært at kommunikere ved hjælp af Rapid Prompting Method (RPM). Læs om metoden her.

Mandag d. 18. november var der en flash mob under overskriften “This is Autism” – og hvorfor så det? Jo, kvinden bag Autism Speaks havde været ude med en meddelelse, som af mange gode grunde havde vakt vrede i autismemiljøet. Hun har den helt mørke pensel fremme, når hun beskriver autisme. Bl.a. skriver hun om familier med autistiske børn:

“These families are not living.

They are existing. Breathing – yes.  Eating – yes. Sleeping- maybe.  Working- most definitely – 24/7.

This is autism.

Life is lived moment-to-moment.  In anticipation of the child’s next move.  In despair.  In fear of the future.

This is autism.

(Læs hele hendes meddelelse her.) Det fik en masse bloggere til at skrive om deres version af autisme – hvad autisme er for dem. Der er lavet en opsamling på alle indlæg fra dagen, som du kan se her på This is Autism Flash Blog. Det er også et rigtig godt sted at læse smagsprøver på en masse spændende blogs om autisme… Giv dig god tid.

tia-2-copy

Og det er ikke fordi, det ikke kan være hårdt at leve i en autistisk familie – for det kan det. Men det er så meget mere – og det er de historier, vi har brug for at få bredt ud. Ikke dommedagsprofetier om børn der er ‘fortabte’.

Jeg bringer også lige en efterlysning – Felix søger efter autistisk kunst til en udstilling på SIKON og en bog efterfølgende. Læs mere på Autismeindtryk på Facebook.

Det har også været ugen, hvor et billede jeg lagde op på Facebook blev set af over 50.000(!) mennekser og delt 1.000 gange.

Skriv et svar