Theodor tester søvnbriller

Jeg har fornøjelsen af at bringe endnu en erfaring med søvnbrillerne fra MelaMedic. Denne gang er det Theodor på 6 år som har prøvet brillerne – og mor Julie har skrevet. Jeg siger tak fordi I var med. Det er altid spændende at høre om andres erfaringer. Alle anmeldelser af søvnbrillerne kan læses her.

Theodor tester

“Det var rigtigt interessant at medvirke, mange tak fordi vi måtte være med. Det var meget sødt af MelaMedic at stille briller til rådighed.

Vi fik solgt brillerne fint ind til vores søn (6 år, Asperger og ADHD). Forstår godt at hans søvnmønster ikke er optimalt.

Han ville gerne benytte brillerne i starten, hvor de var nye og spændende. Det var helt klart med til at gøre brillerne attraktive, at de kommer i et fint etui, og at de fremstår lækre – det er ikke en “børnesolbrillemodel”.

Da vi benyttede brillerne, der fik vores søn dem på 3/4 – 1 time på før han skulle sove. Det betød at han havde dem på i et roligt lokale (hans værelse), og enten lå og så film på iPad, eller fik læst historie med dem på.

Vi slukkede så lyset og kyssede godnat, og først der måtte han tage dem af.

Det gik fint i starten, hvor han selv bad om at få dem på, men efter nogle uger begyndte han at tage dem af; de irriterede ham at have på. Til slut kunne end ikke lokkemidler eller sociale historier få ham til at tage brillerne på.

Vi så desværre ikke en effekt af dem. Han faldt ikke hurtigere i søvn, som ellers var vores forhåbning.

Vi så præcis samme indsovningstid, og forøvrigt også samme søvnmønster som i tiden før (og efter) brillen.

Jeg vil ikke afvise at de kan give en positiv effekt, men på et barn der er meget stresset, der tror jeg måske at det er svært at opnå en effekt – der er nok for mange faktorer der spiller imod. Brillerne gav i hvert fald ikke os noget resultat, hvilket ellers havde været dejligt; de er nemme at opbevare, have med på ferier osv.

Vi har nu fået en kædedyne, og den giver en anderledes god effekt på indsovningen.”

(Jeg har ingen økonomisk interesse i søvnbriller, test eller MelaMedic. Jeg har formidlet kontakt i forbindelse med testen og bringer resultaterne. Fordi jeg synes det er interessant.)

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s