Autismetanken Travel: London planer dag for dag

Det er de færreste som bare rejser ud i det blå helt uden en plan. Men hvis du bare er den mindste smule i kontakt med den autistiske verden – eller kan li at være forberedt, så hører planlægning med til hverdagen og ikke mindst til ferier og rejser.

Så jeg havde selvfølgelig planer for turen til London.

Jeg har skrevet flere indlæg om turen og samlet dem under dette tag – London 2014. Klik der hvis du vil læse alle indlæg om turen. Hæng på! Jeg håber, du bliver inspireret til at drage bare lidt ud i verden – også med dit autistiske barn. Jeg tror det er både godt og sundt at komme ud.

Mens vi var afsted opdaterede jeg løbende Autismetanken på Facebook, hvor der er et helt fotoalbum fra London – også med en video eller to af mig og Fredo.

De store planer

Da Alfred fik at vide, at han og jeg skulle til London, blev han præsenteret for den store plan. Den store plan indeholder overordnet fakta som:

  • Hvornår skal vi afsted?
  • Hvor længe skal vi være væk?
  • Hvem skal med?
  • Hvor skal vi bo?
  • Hvad skal vi lave?
  • Hvordan kommer vi derhen?
  • – og ikke mindst en kort forklaring på hvorfor vi skal afsted.

Det sidste kan virke som et underligt punkt, men for en dreng som Alfred, der mest af alt bare elsker at være derhjemme og lave det han plejer (og er meget tilfreds med det), der kan det næsten virke tåbeligt at skulle rejse nogen steder.

Så jeg fortalte i min forklaring at han og jeg bl.a. skulle til London fordi:

  • Han nu kan tale og forstå engelsk.
  • Det er udviklende at besøge andre lande.
  • Der er spændende ting at se i London.

Det var en oplevelse, jeg gerne ville have sammen med ham. Det er vigtigt for ham også at kende mit ‘motiv’. Så frygter han ikke en skjult dagsorden eller at det i virkeligheden handler om noget andet. Heldigvis godtager han en ret løs forklaring, som at vi skal opleve noget nyt sammen. Det er jo ret fluffy, men ikke desto mindre sandt, når nu hans mor er en rendemaske.

[Med til historien hører at han i første omgang slet ikke ville med. Det kan du læse om her.]

Dag-til dag planer

London plan dag for dag

Sådan så den ud – dag for dag i store træk.

Alfred og jeg havde talt om, hvad vi gerne ville se i London. Der var på den ene side god tid og på den anden side ikke uanede mængder. Så konceptet med busser til at hoppe af og på kan varmt anbefales – især fordi man ikke bliver trættet af andre mennesker nær så meget når man ser det hele lidt oppe fra en bus. Igen var det godt med en medbragt madpakke, høretelefoner og kamera – så pyt med at vi ikke fik hørt det hele. Vi hyggede os meget.

London bus

Turen til Harry Potter Studios har fået sit eget indlæg som kan læses her.

Og så skal I ikke snydes for mit favoritbillede fra Naturhistorisk Museum (hvor jeg meget gerne vil hen igen).

Årets mor!

Årets mor!

Her havde jeg trukket de sidste veksler hos Alfred. Han gad ikke mere. Nu var det mere end nok. Og vi havde endda brugt Ledsagerkortet til at springe den lange kø til museet over – og var kommet ind ad en bagindgang til dinosaurus-udstillingen.

Alfred havde det meste af tiden ledsagerkortet om halsen (som man kan se på billedet). På den anden side var der et kort jeg havde skrevet som så sådan her ud:

Autistic

På bagsiden af kortet stod udover mit telefonnummer og hvor vi boede i London, at Alfred er autist og godt kan tale og forstå engelsk, men ikke når han er stresset – og at han har brug for hjælp. (Sådan kort fortalt). Alfred havde selv godkendt kortet og vi oplevede intet dårligt ved at han havde kortet på. Det var en god tryghed for os begge at han havde kortet, som heldigvis ikke kom i brug.

Post-it, min bedste ven

Noget af det bedste jeg havde med var en stak post-it blokke og en kuglepen. Det fungerede nemlig ikke kun som planlægningsværktøj – altså fastholdelse af hvad vi nu skal og hvad der skal ske bagefter. Det var også super godt, når Alfred fik nogle af sine mange Minecraft-ideer.

Faktisk tror jeg det var lidt en overlevelsesmekaniske at tænke på hvad han skulle bygge når han kom hjem. Det gjorde ventetid konkret og konstruktivt – og vi fik noget at tale om. Så jeg legede sekretær og skrev lystigt ned, når kunstneren fik ideer. Jeg kunne også bruge det aktivt og aflede ham med at tale om Minecraft, hvis vi f.eks. skulle vente et sted.

Jeg brugte post-its til dagens plan. F.eks. så fredag sådan her ud:

FullSizeRender

Bemærk forbeholdet i bunden. Nogle gange skal der kunne justeres. Men det skal planlægges først.

Vigtigheden af at planlægge ingenting

Når du laver en plan, er det også vigtigt at lægge buffer-tid ind – eller tid til ingenting kunne man også kalde det. Det er de stødpuder som sørger for at overgangen fra den ene aktivitet til den anden glider lettere, at der er luft til det uforudsete, at der kan justeres og rettes til uden at det går ud over de større blokke i planen.

Alt efter behov kan pauserne skrives ind i planen. I skolen starter Alfred f.eks. hver morgen med en pause når han kommer. Det giver en god landing. Jeg kender det fra mig selv – lige en kop kaffe og så går jeg igang. Husk pauserne – og det at der ikke skal laves noget. Så har I luft til det der kan opstå – og der er noget at skrive på planen alligevel.

One thought on “Autismetanken Travel: London planer dag for dag

  1. Dejligt at i havde en god tur til London. Vi har været der 2 gange med vores store dreng med autisme og lillebror.
    Den ene gang prøvede vi også naturhistorisk og Milo kunne lige præcis ikke klare alle de mennesker. Så vi så kun de udstillinger hvor der ikke var alt for mange mennesker og så restauranten.
    Til gengæld havde vi en fantastisk oplevelse i Sct. Pauls Cathedral.

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s