Rørende!

img_4366-3

Jeg overvejede først en click bait agtig overskrift i stil med ‘Først blev jeg vred – men  gætter du aldrig hvad så skete…’ – men helt ærligt, det er bare ikke min stil. Jeg overvejede også ‘Disney porn?’ – eller noget med hvad er det gode liv? Men det blev den mere informative overskrift du ser herover.

Men jeg blev faktisk lidt knotten i begyndelsen af Life, animated. Jeg var inde og se den i Gloria i søndags med nogle veninder – og vi er alle del af den autistiske verden. Det var et godt udgangspunkt for en snak både før og efter filmen, for den satte både tanker og følelser i gang.

Det ord jeg har hørt mest i relation til historien om drengen Owen, som ikke talte før det gik op for hans forældre at hans verden gav mening via det Disney univers han var så inderligt optaget af, er rørende. Via Disneys drama og replikker blev der skabt kontakt til Owen – og ikke mindst kom familien ham i møde. Jeg skrev om den forleden også.

Men tilbage til min vrede. For der var i min optik skruet lige lovligt op for ‘og så ramte autismen!’ retorikken i fortællingens begyndelse. Hvordan forældrene havde udsigt til det perfekte liv – og så tog autismen deres yngste søn og satte ham i fængsel, hvor de ikke kunne nå ham. Det blev jeg lidt stram i betrækket over fordi den slags skrækfortællinger er med til at gøre autisme til noget som ‘rammer’ for folk som ikke kender til det fra deres eget liv. Det synes jeg er trist. Især for det lys det sætter autisterne i – som noget der ‘rammer’ familien. Når det er sagt så erkender jeg den sorg der kan ramme forældre når de ser deres barn mistrives, når de ser adfærd de ikke kan forstå eller relatere til – når de oplever at barnet trækker sig væk.

Heldigvis genvandt Owens forældre mit hjerte i forhold til hvordan de med liv og sjæl gik ind i hans Disney univers og brugte interessen til at forstå og kommunikere med ham. Forbilledligt! Og at se faren lave stemme til Jargo var lige i øjet – og fik mig til at tænke på de gange hvor jeg selv har lagt stemme til lidt af hvert. Hurra for leg og at indgå i relationer hvor det er muligt frem for at insistere på at der kun er én rigtig måde at gøre det på.

Da det er en amerikansk familie så vi også hvordan familier med godt økonomisk råderum har mulighed for at vælge skoler og botilbud til deres barn, som vi bagefter var enige om at ‘der ville vi godt bo!’ Der var ressourcer, der var overskud – og der var opbakning og relationer. Owen havde en Disney Club og han fik et arbejde. Vigtige ting i forhold til livskvalitet og i forhold til følelsen af at være en del af noget og ikke alene.

Hans storebror følte sig til gengæld ret alene, da han forsøgte at forklare Owen om sex – for det er der iiiiikke ret meget af i Disney universet – med mindre man laver en hurtig Googlesøgning og så er illusionen om det uskyldige univers brudt. Og nej, jeg tror ikke Disney porno er løsningen. Men broren følte sig også alene ved tanken om hvad der ville ske når forældrene blev gamle. Når de døde. Når han var den eneste Owen havde tilbage. Den vægt lå tungt på ham, selvom der også var en (igen) rørende relation mellem de to brødre. Den gik lige i mit en-af-hver-slags-søn hjerte.

Mine veninder kunne alle også rigtig godt li’ filmen – og var ikke så vrede over begyndelsen som jeg var. Vi kom hjem med en fin fortælling fra en verden vi kender – og glæden over at se en skøn dreng vokse op til en dejlig ung mand varmer de fleste forældrehjerter.

Jeg synes virkelig du selv skal gå ind og se filmen. I biografen. Koncentreret. Fordybet. Mørk sal, Blødt sæde. Måske chokolade. Nyd det dejlige portræt af Owen, som viser hvordan man også kan have et godt og meningsfyldt liv – men som også viser hvor vigtige relationer er for os alle.

Jeg fik i øvrigt også lyst til at gense flere Disney klassikere snarest muligt – for jeg er også vild med Jargo!

 

2 thoughts

  1. Jeg kan lang hen af vejen være helt enig med dig, blev ikke vred over starten, men når du genfortæller kan jeg godt se dit synspunkt, men tror samtidigt at der er mange der tænker sådan i starten, indtil man lærer om autismen.
    Der blev både grint og grædt gennem hele filmen….. Synes den er var rigtig god, og ser den gerne igen…..
    Vil helt klart også anbefale andre at se den.

Skriv et svar