Farvel ferie


Alfred ligger i stuen og ser Ramasjang på jeg ved ikke hvilken time. Af og til kommer han ind til mig og siger, at han er sulten. Så smører jeg madder, skærer frugt eller hvad han nu har brug for. Tak søde mor, siger han og tuller af – lykkelig for bare at kunne suge til sig af tv og tosserier.

Og vi har i den grad nydt ferien. Mere end sidste år. Mere end før. Ferien har været som kagecreme mellem to virkeligt gode hjemmebagte lagkagebunde (ja, det er eftermiddagskaffetid… og jeg har ingen kage!). Der har været gode, planlagte aktiviteter og en hel masse ingenting.

Nu lurer hverdagen for alvor om hjørnet. På mandag går det løs. Men det er faktisk helt i orden. Både for os og for Alfred. Nu er det tid til at få nye input – og jeg priser mig i den grad lykkelig for, at han fortsætter på Skolen i Peter Vedels gade. Jeg ved, de er klar, forberedte – både til det planlagte og til de dyk, man aldrig ved hvornår kommer, når man har med autistiske børn at gøre.

Jeg tør slet ikke håbe på et lige så godt skoleår som sidste år. Men mit moderhjerte er roligt, for jeg ved at uanset hvad der venter forude, så er Alfred det aller bedste sted han kan være.

Og hvis du vil se, hvor godt jeg har haft det med Alfred i ferien – så er her en video, der er totalt lagkage-sød. Bare så du er advaret! Alfred giver nemlig autograf – “og jeg gør det med kærlighed”, som han selv forklarer det.

2 thoughts on “Farvel ferie

  1. Jeg håber sådan at det bliver sådan en sommerferie vi får næste år. Og jeg er så glad på Jeres vegne, at det er gået så godt.
    Kh. Dorthe

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s