Absolut ikke om autisme

Jeg skriver om ham af og til – ham, manden jeg er gift med, Alfred og Augusts far – som hedder Mikkel. Og en aften som i aften, hvor jeg sidder og grifler på bloggen, er han ved at lægge sidste hånd på den festival, han har stablet på benene med to af sine venner. Hvor sejt er det? En festival! Og derfor bliver jeg nødt til at skrive lidt om det – for vi er nørder på hver vores måde, Mikkel og jeg. Han har sin musik og jeg mine ord – det kan dyrkes side om side.

Så – hvis du skal en tur ud og luftes fredag eller lørdag – eller endnu bedre – begge aftener (og det skal jeg), så synes jeg du skulle tage på Huset KBH (det i Magstræde). Der er finurlig indiepop på programmet med fire bands fredag og fem bands lørdag, når tæppet går for Copenhagen Popfest. Læs mere på hjemmesiden – eller hop forbi Facebook. (Og det er billigt! Altså at komme med – og der bliver dans og dejlig stemning. Det loooover jeg!)

popfest

Skriv et svar