SIKON 2014 – del 1

Tell me why, I don’t like Mondays – tell me why, I don’t like Mondays – Tell me why I don’t like Mondays – I wanna shooooooot the whole day down…” (se videoen sidst i indlægget og læs om sangen her.)

Sådan lød det, da jeg forlod mit værelse på hotellet for at gå ned til konferencen. Det var ganske vist mandag, men jeg havde intet had, der var ingen skyderi i luften – og alligevel gjorde sangen mig tryg og glad, for jeg kender den ganske godt.

Musik kan få en til at føle sig hjemme. Det skaber en usynlig, men alligevel mærkbar stemning. Jeg havde spist morgenmad på værelset. En stor luksus, sådan at få maden serveret – og jeg nød det. Der er noget med mange mennesker, som jeg hellere vil vælge fra end til. Men nu skal det handle om SIKON.

Jeg var blevet varslet lidt på forhånd om, at der skulle være en ganske særlig velkomstforestilling, så jeg sørgede for at være på plads i god tid i den store koncertsal. Og ganske rigtigt – på scenen sidder selveste Tangentspilleren Kristian M. Andersen og improviserer. Lyset dæmpes og som du kan se her – skaber det et særligt rum.

Det var behageligt at de også dæmpede lyst i salen. Det gjorde det lettere at lande, sådan mentalt.

Velkomsttale og uddeling af Autismeprisen 2014
Efter den smukke musik indledte formand Heidi Thamestrup konferencen med næsten prædiken-agtig tale – bl.a. om inklusionen, der stresser så mange børn og om en glæde blandet med undren over, at undervisningsministeren giver grønt lys til flere aspergerklasser i gymnasiet, men ikke understøtter opdeling af eleverne tidligere.

Og prisen gik til Lars Aarup Jensen fra Specialområde Autisme, hvor jeg fangede lidt af de pæne ord fra formanden på video.

Han kom med et rigtig godt Asger Jorn citat i sin takketale.

“Lad os ikke starte med rammerne.

Lad os starte med det, vi vil ramme ind.”

Således blev SIKON 2014 sparket igang.

 

Skriv et svar