Familieliv på hvis bekostning?

August fylder snart 9 år. Han er Alfreds ikke-autistiske lillebror og går derfor i almindelig folkeskole med dertil hørende almindelige (og ualmindeligt søde) klassekammerater. De var inviterer til fødselsdag og trods sommerferie lød gæstelisten på 10 stk. + fødselaren selv.

August er mand for både plan og skema, selvom han ikke er autist, og han havde selv strikket dette program sammen og hængt op.


Alfred havde forskanset sig på værelset. Med lukket dør. For støjniveauet var – trods vores ret store lejlighed – overvældende. Der var også lagt tid i gården i programmet og Mikkel klarede gårdvagten til UG. 
Hvorfor fortæller jeg om noget så banalt som en børnefødselsdag? Jo, fordi det at have så mange gæster (især børn) tidligere ikke var muligt. Ikke uden at lave planer for at Alfred ikke skulle være hjemme. Men overskuddet til hjemmeinvasion er større. Det kan måske forklares – fordi det glæder lillebror, fordi de tager hjem igen, fordi der er kage, fordi… Alfred er blevet ældre.

Faktisk var der så meget overskud, at jeg fik hyret ham som DJ da der skulle danses stopdans. Der var overskud til de vilde ’små’, som var høje på skattejagt og sodavand og ville have high-fives. Der var overskud til at styre musikken til 4 omgange vild og fjollet dans i køkkenet. Og vi var der alle. Sammen.

Det handler om hvordan vi som autistisk familie kan leve et liv, hvor der tages mest muligt hensyn til flest muliges behov. Hvor det der glæder nogle, ikke er på bekostning af andres trivsel. Hvor vi i videst udstrækning er fælles om en oplevelse – gør noget sammen. Som for eksempel i dag. For at glæde August (der havde lavet planen), bagte jeg (med fornøjelse) boller og lavede lagkage, mens Mikkel (med glæde) stod for skattejagt – og Alfred (med smil) gav den som DJ til stopdansen.


Ikke at vi skal være fælles om alt – nej tak. For så skulle jeg for eksempel opgive min højt skattede alenetid og så ville både Mikkel og jeg gå glip af de gode stunder vi har, når vi laver noget med blot et af børnene. Men på en dag som i dag, var fælles fedt. Trods larm og ikke kun fordi der er kage tilbage.

Ret god måde at slutte min lange og alt for dejlige sommerferie på. Jeg har nydt tiden med disse to – og heldigvis er der stadig lidt sommerudflugter på programmet.

Du kan i øvrigt finde flere eksempler på planer, skemaer, piktogrammer og anden inspiration i fotoalbummet Inspiration på Autismetankens Facebookside.

Skriv et svar