(1. oktober 2010) Nu har jeg skrevet og slettet et utal af gange. Men nu er det slut. Dette indlæg kommer på – uanset hvor rodet og usammenhængende det så må være. Ud skal det. Den sidste uge har været heftig for at sige det mildt. Som om vi har gået med skyklapper på, som … Continue reading
Jeg kom alt for sent i seng i går. På grund af mit barn. Ham den ældste, som startede min rejse ind i den autistiske verden. Han var nemlig sent oppe. Det har vi oplevet før – hvor det betød, at han havde svært ved at falde i søvn. Hvor han tumlede med tanker. I … Continue reading
I A-Team har vi aktiviteter, som man kan lave, lige hvor man er. Som disse dage, hvor vi tæller aktive minutter. Hver aktivitet giver et lod i en lodtrækning, hvor man kan vinde præmier som biobilletter, klubtøj, Lego eller andre gode sager. (Kort fortalt.) Vi gik til påskefrokost hos mormor og morfar – 90 minutter … Continue reading
Jeg siger det som det er – jeg er stolt! Håndbogen som jeg har været med til at skrive, markerer ikke kun afslutningen på min tid i DGI, men den samler også op på alle de spændende tiltag og projekter, som jeg var med til, mens jeg arbejdede der. Den er praktisk, idealistisk og konkret. … Continue reading
Hvordan vi som autistisk familie har været i Rom, London – og Legoland. Hvordan der kan laves planer for en sommerhus dag og meget andet. Continue reading
Når nogen forlader os i utide Continue reading
At blive mor har i den grad markeret et før og et efter for mig. Det vil være umuligt at gå tilbage til den jeg var før, for det er som om jeg begyndte at bo i en anden del af mig selv, da jeg fødte Alfred tilbage i 2004. Der blev åbnet for en … Continue reading
Hvorfor er det godt med struktur? Hvorfor skal vi lave visuelle skemaer? Hvorfor er piktogrammer gode? Her er en lille video med Alfred fra dengang han gik i børnehave, og hvor skemaet gav ham overblik over sin dag. Vi brugte programmet Boardmaker til at lave de små billeder med – og så er de lamineret … Continue reading
Jeg har et par dage for mig selv i vores sommerhus – dels for at arbejde og skrive, men også fordi det giver mig (luksus) tid til at tænke i ro og fred. Når jeg sådan er for mig selv søger tankerne rundt omkring – og i selskab med computeren finder jeg ofte billeder, som … Continue reading
Det at gå ud og spise kan være noget af en øvelse som familie. Især hvis man har børn med autisme. For der er så mange sanseindtryk på spil, så meget socialt, så mange muligheder for at noget kokser og det kan samtidig være svært at forlade stedet så hurtigt som det kan være nødvendigt, … Continue reading