Hvad går sådan et netværksarrangement egentlig ud på? bliver jeg af og til spurgt. Hvad skal man? Hvad sker der? Det er egentlig ganske simpelt. Vi mødes og der er kaffe, frugt og kage. Vi tager en præsentationsrunde, hvor man fortæller det man har lyst til – om ens barns historie, diagnose, en udfordring, en sejr … Continue reading
Pædagogisk konsulent: “Ja, han er glad for skolen – men har han nogen venner?” Mig: “Næ…” Den søde pædagogiske konsulent så på mig i mødelokalet, hvor jeg havde fortalt stolpe op og ned om hvor glade vi er for Skolen i Peter Vedels gade. Og jeg blinkede lidt og tænkte over det. For har Alfred … Continue reading
Det er ingen hemmelighed, at jeg nyder, når Alfred og August leger sammen. Lyden af deres stemmer flettet ind i hinanden og fantasien med alle de blodige detaljer. Og så analyserer jeg på livet løs. Stemmeleje, tempo og alt muligt andet for at kunne aflæse legen bedst muligt og vente til aller sidste øjeblik at … Continue reading
Det er koldt. Jeg går ikke med. Nyder hvert minut de kan være ude. Sammen. Uden at slås. Små sejre. Uden sidestykke. Lykke.
Mangler du noget at dimse med? Det kan hjælpe på både sansefølsomhed og koncentrationsbesvær, hvis hænderne er beskæftiget – og for at det ikke skal gå ud over f.eks. tøj eller negle kan jeg varmt anbefale at prøve nogle dimser eller fidgets, som de hedder på engelsk. Alfred dimser også – med mine kinder. Nogle … Continue reading
… og sige, at I gerne må besøge hans egen personlige blog – Alfred præsenterer – en børneblog. Men hvorfor har han dog en blog? Hvad skal et barn med sådan én? Det er da totalt for meget – og hende moren må da have fået digitalt kuller. Og ja, det kan da godt være. … Continue reading
Fremskridt skal fejres. Fremskridt skal fremhæves – uanset hvor små de må se ud. For de betyder, at vi er på rette vej og at det er indsatsen værd. Små skridt, et langt tilløb og så muligheden for at overvinde sig selv og opleve glæden ved at kunne noget, man ikke troede man kunne. For … Continue reading
Ahem. Ved godt jeg er optimist. Til tider super duper jubel optimist. Som nu for tredje torsdag i træk har haft Alfred med til Kanonkongernes springhold hos Salto City i DGI Byen – uden held. Han vil ikke (- det er kedeligt, mor -) og jeg forsøger ellers troligt med bestikkelse/belønning og helt vildt mange … Continue reading
Det kribler i mig. For der sker så mange ting på så mange planer. Gode ting. Noget med gods i. Men kriblende ting og sager tager også tid – tid fra bloggen blandt andet. Men jeg skriver på livet løs. Alfred er startet til springgymnastik hos Kanonkongerne i Salto City, hvor han også gik til … Continue reading
Alfred ligger i stuen og ser Ramasjang på jeg ved ikke hvilken time. Af og til kommer han ind til mig og siger, at han er sulten. Så smører jeg madder, skærer frugt eller hvad han nu har brug for. Tak søde mor, siger han og tuller af – lykkelig for bare at kunne suge … Continue reading