Søvnbrillerne & Trine

For snart længe siden efterlyste jeg testere på vegne af MelaMedic, som gerne ville have afprøvet deres søvnbriller på autister. Der var heldigvis mange som gerne ville være med – og nu kan jeg begynde at bringe nogle af tilbagemeldingerne. Og hvis du tænker “hvad pokker er søvnbriller?” kan du læse om dem her – eller se mit tidligere indlæg.

Du kan finde alle anmeldelserne af brillerne under tagget ‘MelaMedic‘.

Trine tester

En af testerne var Trine på 19 år, som har aspergers syndrom. Her er hvad hendes mor Hanne har skrevet efter de havde prøvet brillerne nogle uger:

“Trine har været meget begejstret for brillerne, hun syntes de virker mindst ligeså godt som når hun tager sin medicin, så det er virkelig positiv, for hun er meget bevidst om at medicin nok ikke er godt for ens organismer, uanset hvad “de kloge læger” så end siger.
Som jeg før har skrevet til dig er det største minus, at hun ikke kan have sine egne briller inden under, det er også derfor hun ikke har brugt dem alle aftener i de fem uger.
Trine skeler så meget at hun næsten konstant har dobbeltsyn, det forværres dog hvis hun er træt, hvilket hun jo er om aftenen, så for at undgå dette dobbeltsyn har hun prismer i sine normale brilleglas.
Når hun så skal tage sine normale briller af for at tage søvnbrillerne på, mangler hun prismerne for at kunne styre synet og de dage hvor det har været værst med dobbeltsynet er de dage, hun i følge skemaet, ikke har brugt søvnbrillerne inden sengetid. (Så har hun taget melatonin i stedet.)
Men alt i alt er hun glad for at bruge brillerne og hun syntes det er nemt.
Faktisk har lærerne/pædagogerne på bostedet, hvor hun bor, stillet sig meget tvivlene overfor forsøget, en har endda sagt at “briller ikke kan gøre en forskel, så det er bare noget du bilder dig ind”, men efter at de har fulgt Trine i forløbet har de efterfølgende indrømmet at det er imponerende og at de godt kan se det virker for hende og at de aldrig ville have troet på det før nu! Så det er skam mange som nu har fået udvidet deres horisont 🙂 Flere at deres elever/beboere har jo samme udfordringer som Trine.
Tilslut vil jeg sige tusinde tak for at Trine blev udvalgt til testen, det har været det hele værd!
Som Trine sagde en dag – det er da også meget billigere at købe et par briller som holder hele livet end at gå og købe medicin hele tiden :-).”
Og her er et par dejlige billeder af Trine med brillerne på. På det første har hun sine egne briller på indenunder.
Søvnbriller Trine 1
Søvnbriller Trine 2
(Og for en god ordens skyld skal siges at jeg ikke har fået noget for at lave testen. Deltagerne har fået brillerne af MelaMedic – men ellers er der ingen økonomisk interesse i det.]

3 thoughts

  1. Jeg har lige et praktisk spørgsmål: Brillerne ser jo ret store ud. Hvordan er det at sove med dem på? Kan man kun ligge på ryggen? Eller tager man dem af lige inden man falder i søvn?

    1. Hej Susanne, Søvnbrillerne fåes i forskellige udgaver/designs. Trine har valgt en voksenbrille, som kan bruges samtidig med korrektionsbriller. Normal anbefales det at børn bruger de noget mindre briller Copenhagen, Rome eller Amsterdam. Du kan se brillerne her: http://www.melamedic.dk/prodtype/sovnbriller/
      Mvh. Henrik

    2. Hej igen Susanne, Det gik lige lidt hurtigt. Man skal kun bære brillerne i ca. en times tid før sengetid. Når man har lagt sig i sengen og slukket for sengelampen, så tager mang brillerne af. På den måde producerer hjernen melatonin i længere tid. Mvh. Henrik

Skriv et svar