Anmeldelse: Projekt Rosie

Jeg har flere gange skrevet om, hvor fantastisk et netværk jeg efterhånden har fået knyttet i forbindelse med autismelivet. Det væves ind og ud – og personer dukker op i en sammenhæng og hopper over i en anden. Noget af det bedste ved netværket er de gode anbefalinger jeg får. F.eks. havde jeg nok aldrig fundet Graeme Simions Projekt Rosie, hvis ikke Dorte (med de tre dejlige sønner) havde anbefalet mig den.

rosie

Jeg begik den fejltagelse at læse en anmeldelse af den, før jeg gik i gang med læsningen selv. Det skal man passe på med. Men Dorte beroligede mig med, at den ikke holdt vand. Og jeg faldt da også i den grad for den gode professor Don Tillman der på bedste (autistiske) rationelle vis beslutter sig for at finde en kone. Han forsøger sig med et nøje gennemtænkt spørgeskema, men det hele forhales undervejs af Rosie, som leder efter sin biologiske far.

Og så er det egentlig synd at fortælle mere om handlingen, for bogen er en let, lille fornøjelse som man uden større besvær kan forestille sig som film med de forviklinger og sjove scener som hører sig til. Tænk French kiss, Sleepless i Seattle og den stil – altså romantisk komedie for alle pengene, hvor modsætninger mødes (og skilles og finder sammen på finurlig vis).

Og så må jeg vende tilbage til den anmeldelse jeg læste, som hævdede, at Don i bogen fremstår som ‘kureret’ for autisme til sidst. Han er på intet tidspunkt i bogen diagnostiseret, men der er skrevet autisme/asperger syndrom ind i fortællingen – og der er vist ingen tvivl om at han er på spektrummet. Det er i den grad med til at gøre hans karakter identificerbar for en som mig, der ser en autistisk mand (altså Alfred) vokse op for øjnene af mig. Så jeg falder for charmen ved den logiske tilgang til tingene. Den meget rationelle måde at indrette sig på (super smart med en fast ugemenu – det har vi også haft herhjemme).

Kort sagt – læs bogen, hvis du vil nyde en autistisk karakter udfolde sig. Den kan købes her (og næ, det får jeg intet for at linke til – det er ren service fra min side).

Og så har jeg snuset mig frem til at bogens filmrettigheder er solgt, så måske får vi det hele at se på en større eller mindre skærm. Den er også tænkt som film, fremgår det af noget af efterskriften. Det er chick litt med autismetwist – og det kan man godt trænge til at dykke ned i. Især når de formår at flette en tur til New York ind i fortællingen. Så er man foran på point hos mig.

Skriv et svar