Ugens brevkasse med Anna Hjorth

Hvis jeg siger inklusion, hvad tænker du så? Er det en spareøvelse, en nødvendighed – eller hvad? Hvordan kommer vi fra at tale om inklusion til at tale om skoleområdet, som Rasmus Alenkær bl.a. skriver i denne måneds nummer af ADHD Foreningens blad. Men nu skal det hverken handle om associationsleg, ADHD eller Alenkær – men om denne uges brevkasse med Anna Hjorth.

Der har desværre ikke været nogen spørgsmål (men du kan altså stadig skrive til brevkassen@autismetanken.dk), så jeg har givet Anna lov til selv at vælge emne – og det er:

Inklusion

“Jeg vil i denne uge skrive om emnet inklusion. Jeg har valgt dette emne, da det er noget som bekymrer forældre rigtigt meget. Vi ser desværre alt for ofte, at lærere og pædagoger ikke er klædt godt nok på til opgaven. Uanset hvor stort et hjerte en lærer eller pædagog har over for disse børn, er det svært at inkludere et barn med særlige behov, hvis ikke der er tid nok til at lære barnet at kende og skabe tryghed. At skabe trivsel for børn med autisme går først og fremmest ud på at finde ud af, hvordan det enkle barn lærer og udvikler sig. Hvad er barnet god til og hvordan kan vi vende det til noget positivt, sådan barnet bliver motiveret for ny læring? Det kræver tid, erfaring og en forståelse for, hvordan barnet tænker og reagere.

Hvad er inklusion?
Inklusion betyder, at vi skal medregne det hele. Altså skal vi kan rumme det hele/ hele barnet. Inkludere betyder, at børn skal blive en del af fællesskabet på deres vilkår. Det vil sige, at det er omgivelserne der skal indrette sig efter barnet – og ikke omvendt.

Hvis barnet ikke kan rummes, sker det at barnet bliver ekskluderet fra fællesskabet. Hvis det sker, er det bedre at barnet kommer på en specialskole, hvor barnet kan blive inkluderet i fællesskabet.

Kan vi selv gøre noget?
Som forældre til børn der skal inkluderes i normalundervisningen, er det vigtig at vi sørger for selv at blive klædt på til opgaven. Det kan være svært oven i alle de andre udfordringer der byder en, men på den måde kan vi som forældre være med til, at klæde læreren på i forhold til vores eget barn. (Og ja, det burde være skolens ansvar, men resultatet af at vende det blinde øje til, er at vores børn ikke trives.) Det er værd at prøve, og hvis det lykkes, er der en stor gevinst ved at barnet har sin skolegang i nærområdet.

Ideer til inklusion

  • Lad barnet have en fast plads i klassen
  • Lad barnet sidde for sig selv og gerne afskærmet
  • Lad barnet have piktogrammer på en tavle ved sin plads eller på en ipad/smartphone
  • Fortæl barnet, hvis der er ændringer i skemaet
  • Giv barnet en garderobeplads, hvor der er mindre trafik” (løbende og larmende børn)
  • Lad barnet holde pauser i løbet af timen – lav et fast skema som f.eks. viser 20 min. arbejde, 10 min. pause, 20 min. arbejde osv. Brug en time timer til at styre tiden.
  • Efter en fælles forklaring på tavlen, giv da barnet en forklaring ved sin egen plads.
  • Hjælp med legeaftaler inden frikvarteret
  • Lad barnet være inde i frikvarteret hvis barnet føler sig belastet.
  • Råb aldrig af barnet, brug normalt stemmeleje
  • Irettesæt aldrig barnet, men guide barnet på vej
  • Pas på med brugen af ironi over for barnet
  • Tag udgangspunkt i alt hvad du siger skal give mening for barnet
  • Brug en social historie til at give barnet meningen med aktiviteten
  • Aflæs barnets kropssprog
  • Evaluer hver dag sammen med barnet, sådan at læreren kan se hvad der er godt og mindre godt
  • Giv ens opgaver – f.eks. en side kun med minus stykker, én side kun med plus stykker osv.
  • Se alle de evner barnet rumme og udnyt dem
  • Er barnet interesseret i hunde så lad barnet skrive stil om hunde
  • Se aldrig barnet som en diagnose, men se barnet som det barn det er
  • Sig ikke autist til barnet – men barnet med autisme
  • Find løbende nye redskaber. F.eks. hvis barnet ikke kan række hånden i vejret, skal du finde en metode som kan bruges til det. Det kunne f.eks. være en stjerne med velcro eller magnet, som barnet selv kan sætte på en tavle ved sin plads, når han/hun har brug for hjælp
  • Tal til barnet – der hvor barnet er! Pas på ikke at tale ned til barnet
  • Se eller læg en hånd på skulderen af barnet, når du taler til ham/hende
  • Lad barnet have høreværn på
  • Lad barnet bruge computer i undervisningen
  • Fritag barnet for fag der kræver mere end barnet kan holde til
  • Hjælp barnet med hvad han/hun kan sige i sociale sammenhæng

 

Det er helt grundlæggende, at barnet skal have følgende oplysninger, hvis miljøet belaster ham/hende:

  • Hvad skal jeg lave?
  • Hvordan skal jeg lave det?
  • Hvor skal jeg lave det?
  • Hvem skal jeg lave det sammen med?
  • Hvorfor skal jeg lave det?
  • Hvornår er jeg færdig?
  • Hvad skal jeg bagefter?

Dette er blot nogle af de punkter, der kan hjælpe børn med autisme til at klare skoledagen bedre. Det er ting, som er nemme at gå til, men som kræver lidt tid og opmærksomhed, indtil det sidder på rygraden. Det er ikke alle børn, der kan inkluderes og det må endelig ikke ske for enhver pris.”

Skriv et svar