(1. oktober 2010) Nu har jeg skrevet og slettet et utal af gange. Men nu er det slut. Dette indlæg kommer på – uanset hvor rodet og usammenhængende det så må være. Ud skal det. Den sidste uge har været heftig for at sige det mildt. Som om vi har gået med skyklapper på, som … Continue reading
Alfred har haft to ‘første skoledag’. Dengang han begyndte i en gruppeordning på en almindelig folkeskole – og så da han begyndte på specialskole, som i virkeligheden bare burde hedde skole – for det er en helt almindelig skole for en dreng som Alfred. Vores første fornemmelse af stedet holdt stik. Her fem år efter … Continue reading
"Den autistiske tidsplan kan du ikke slå op i en bog. Der er ingen 'normal' kurve – intet der sådan lige er til at regne med. Og lige så frustrerende det kan være – lige så forunderligt og overraskende er det også." Continue reading
Skoleåret er forbi. Er det lettelsens suk eller et glædesskrig? Er det et mål der er nået, et hak i bæltet, et skridt på vejen? Når man har skolebørn er sommerferien en markering og en afslutning. En slags nytår om sommeren. Og Alfred er klar til at træde ind i et nyt år – måske … Continue reading
Som varslet på Facebook vil jeg løfte sløret for den altoverskyggende bivirkning, der har været af Alfreds interesse for Minecraft. Hans forhold til spillet startede turbulent med tårer og vrede. Men som så ofte før kæmper han sig igennem og dykker dybt ned i en interesse. Dyyybt ned! Først begyndte han at bygge sin egen … Continue reading
Som så mange andre familier har vi faste planer for hvordan en uge er skruet sammen. Logistik og planer – som f.eks. at August går til svømning tirsdag aften sammen med Mikkel. Mens de to er afsted holder Alfred og jeg møde. Det var hans idé – og det er hyggeligt de måske. 10 minutter … Continue reading
Det var ikke lige sådan jeg havde planlagt dagen. Men sådan kan det jo gå. De ringede fra skolen i dag. Der var kun gået et par timer af formiddagens lektioner. Den slags opkald er aldrig sjove – det ved enhver med skolebørn. Jeg havde også sendt en mere end almindeligt sprød Alfred afsted her … Continue reading
De ringede fra skolen. Det er altid med frygt for det værste, at jeg svarer opkald derfra, men jeg blev beroliget om, at der ikke var sket noget alvorligt – men… Alfred havde det svært. Mere end sædvanligt. For tankerne om hans største julegaveønske – en Nintendo 3D og “det ultimativt bedste spil der overhovedet … Continue reading
Alfred bliver hentet i taxi hver morgen. Samme chauffør, samme tre andre drenge, samme plads i taxien, samme tid – lige som vi kan li’ det – same-same. Hver morgen når døren smækker og bilen kører afsted er jeg dybt taknemmelig. Der er kun 2 km til Alfreds skole – men for en dreng som … Continue reading
Hvad vil det sige at føle sig som en del af noget? Føle at man har en betydning – at man har en plads? I går så jeg helt tydeligt, hvordan Alfred føler, at han har en plads på Skolen i Peter Vedelsgade. “Mor – der er sket noget helt fantastisk! Det har betydning for … Continue reading